Det kan du læse om
- 1 Hvad koster loftisolering?
- 2 Hvad er loftisolering?
- 3 Priseksempler for isolering og efterisolering af loftet
- 4 Hvad er besparelsen ved loftisolering?
- 5 To metoder til at loftisolere uudnyttet loft
- 6 Husk, at du kan søge om tilskud til loftisoleringen fra Bygningspuljen
- 7 Husk de øvrige typer af isolering, hvis der er luft i budgettet
- 8 Hvad afhænger prisen på loftisolering af?
- 9 Regler og krav for isolering af loftet
- 10 Hvornår skal man efterisolere?
- 11 Hvilke fordele er der ved at isolere taget?
- 12 Køreplan for loftisolering med 8 skridt
- 13 Hvis man vil hyre en tømrer til at udføre arbejdet
- 14 Billig loftisolering: Sådan sparer du på loftisoleringen
Mange huse med høj eller middelhøj taghældning har et uudnyttet loftsrum som enten slet ikke har isolering, eller som ikke er isoleret tilstrækkeligt.
Det er ærgerligt, for der er mange penge at spare. Loftisolering betragtes som en af de bedste investeringer indenfor energiforbedringer: tiden før investeringen i loftisolering har betalt sig selv hjem (dvs. tilbagebetalingstiden) ligger typisk mellem 3-6 år.
Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, før du indhenter tilbud, prøv vores prisberegner og se hvordan du undgår fugt- og skimmelskader i forbindelse med efterisoleringen.
Ønsker du tre gratis og uforpligtende tilbud på loftisolering, anbefaler vi, at du udfylder formularen til vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige isoleringsfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
- Gratis og tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende
- Hurtigt svar
Hvad koster loftisolering?
Tagrenovering.dk har på baggrund af en rundspørge af en række isoleringsfirmaer på tværs af Danmark udviklet nedenstående prisberegner. Beregneren tager hensyn til de mest betydningsfulde parametre for den endelige pris.
Vær dog opmærksom på, at prisberegneren vil være forbundet med en usikkerhed på +/- 20 pct., da prisen afhænger af en lang række faktorer – faktorer, som en prisberegner ikke meningsfuldt kan inkludere.
Prisberegneren bygger på nedenstående kvadratmeterpriser. Ved efterisolering af uudnyttede loftrum anbefaler Energistyrelsen en samlet tykkelse på 300-400 mm. Er loftet således allerede isoleret med 100 mm, bør du efterisolere med yderligere 200-300 mm. Har loftet ingen isolering, bør du isolere med 300-400 mm.
Isoleringstykkelse | Pris per m2 inkl. moms og arbejdsløn, papiruld eller isoleringsbatts | Pris ved 120 m2 vandret loftareal inkl. moms (uden tillægsudstyr) |
---|---|---|
100 mm | 90 kr. | 10.800 kr. |
150 mm | 125 kr. | 15.000 kr. |
200 mm | 150 kr. | 18.000 kr. |
250 mm | 175 kr. | 21.000 kr. |
300 mm | 200 kr. | 24.000 kr. |
Foruden prisen på selve isoleringen vil der også være udgifter til gangbro og vindstopplader. Gangbro er nødvendig for ikke at beskadige isoleringen ved betrædning. Vindstopplader er nødvendig ved loftisolering med papiruld, da det sørger for at isoleringen bliver liggende som den skal og luftcirkulationen bibeholdes.
Tillæg | Pris per meter |
---|---|
Gangbro | 200-250 kr. |
Vindstopplader | 100-125 kr. |
Hvad er loftisolering?
Loftisolering – eller efterisolering som det også benævnes – er en isolering af loftetrummet med henblik på at undgå, at boligens varme forsvinder ud gennem taget.
Loftisolering kan være en meget rentabel investering, særligt hvis loftet ikke i forvejen er isoleret eller tyndt isoleret. Bygningsreglementet stiller krav om loftisolering og efterisolering ved renoveringer af taget, såfremt dette er rentabelt (mere om det i de efterfølgende afsnit).
De to mest populære former for loftisolering er:
- Isoleringsruller: typisk bestående af mineraluld og produceret af Rockwool eller Isover. Flexibatts 37 eller Flexibatts 34 er velegnede til det formål.
- Isoleringsgranulat: typisk bestående af papiruld. Isoleringsgranulat er typisk billigere end isoleringsruller i materialeudgifter, men hvis man bruger isoleringsgranulat, bør det udføres af et professionelt isoleringsfirma med specialværktøj.
Priseksempler for isolering og efterisolering af loftet
Se priseksempler nedenfor på reelle opgaver med efterisolering, som er udført:
Priseksempel: Murermestervilla, 50 mm isolering i forvejen, 250 mm efterisolering med isoleringsbatts
Huset er 130 m2 i vandret loftareal og har i forvejen 50 mm isolering på loftet. Loftsrummet efterisoleres med yderligere 250 mm isolering, som lægges i tre lag isoleringsbatts. Dertil en 8 meter gangbro, så det uudnyttede loft kan besigtiges uden at beskadige isoleringen.
- Tilbagebetalingstid: 6,9 år
- Årligt afkast: 14-15 pct.
- Isoleringsfirma står for loftisolering på 250 mm samt 8 meter gangbro: Mellem 24.350-24.750 kr. inkl. moms (ca. 200 kr. per m2)
- Årlig besparelse i varme: 3.600 kr.
Priseksempel: Parcelhus, 100 mm isolering i forvejen, 200 mm efterisolering med indblæsning af papirgranulat
Huset er 100 m2 i vandret loftareal og har i forvejen 100 mm isolering på loftet. Loftrummet efterisoleres med yderligere 200 mm isolering med papirgranulat. Der etableres dertil 4 meter gangbro samt 40 meter vindstopplader rundt om tagfoden samt loftlem.
- Tilbagebetalingstid: 13,9 år
- Årligt afkast: 7-8 pct.
- Isoleringsfirma står for loftisolering på 200 mm, 4 meter gangbro samt 40 meter vindstopplader: Mellem 15.800-16.000 kr. inkl. moms (ca. 160 kr. per m2)
- Årlig besparelse i varme: 1.150 kr.
Priseksempel: Parcelhus, 200 mm isolering i forvejen, 100 mm efterisolering og uden dampspærre
Huset er 120 m2 i vandret loftareal og har i forvejen 200 mm isolering på loftet. Der etableres dertil 5 meter gangbro samt 50 meter vindstopplader rundt om tagfoden samt loftlem.
Loftrummet efterisoleres med yderligere 100 mm isolering.
- Tilbagebetalingstid: 16 år
- Årligt afkast: 4,7 pct.
- Isoleringsfirma står for loftisolering på 200 mm, 5 meter gangbro samt 50 meter vindstopplader: Mellem 11.800-12.050 kr. inkl. moms (ca. 100 kr. per m2)
- Årlig besparelse i varme: 750 kr.
Hvad er besparelsen ved loftisolering?
Besparelsen ved loftisolering afhænger af følgende tre forhold:
- Tykkelsen og isoleringsevnen af den eventuelt eksisterende loftisolering
- Type af opvarmning af boligen (fjernvarme, varmepumpe, oliefyr, gasfyr mv.)
- Varmeforbrug
- Ønsket tykkelse den nye loftisolering
For at synliggøre den potentielle besparelse ved ny loftisolering, har vi taget udgangspunkt i et almindeligt 130 m2 parcelhus med et gennemsnitligt energiforbrug på 18.100 kWh.
Beregningen antager, at der ved loftisoleringen lægges et 250 mm lag isolering ovenpå det eksisterende 50 mm loftisolering, som samlet har kostet 24.750 kr. inkl. etablering af 8 meter gangbro og 40 meter vindstopplader. Det er nemlig et typisk eksempel på en loftisolering, vi ser.
Tabel: Eksempler på besparelse ved loftisolering
Energiform | Gns. årlig udgift til opvarmning af 130 m2 parcelhus | Besparelse v. 1 år | Besparelse v. 5 år | Besparelse v. 10 år | Tilbagebetalingstid* |
---|---|---|---|---|---|
Fjernvarme | 15.584 kr. | 4.690 kr. | 23.450 kr. | 46.900 kr. | 5,3 år |
Varmepumpe | 27.090 kr. | 9.120 kr. | 45.600 kr. | 91.200 kr. | 2,7 år |
Elvarme | 86.934 kr. | 30.100 kr. | 150.500 kr | 301.000 kr. | 1 år |
Oliefyr | 39.123 kr. | 12.910 kr. | 64.550 kr. | 129.100 kr. | 1,9 år |
Gasfyr (naturgas) | 61.552 kr. | 18.560 kr. | 92.800 kr. | 185.600 kr. | 1,4 år |
*Tilbagebetalingstiden er antal år før udgiften til loftisolering har betalt sig selv hjem i form af besparelser i varmeregningen og beregnes som: (Udgift til loftisolering i kr.) / (Årlig varmebesparelse i kr.) = Tilbagebetalingstid.
To metoder til at loftisolere uudnyttet loft
Der findes to måder at isolere et uudnyttet loftrum på:
- Granualt: papiruld er en slags isoleringsgranulat, som blæses ud over loftet. Man kan ikke selv isolere loftet med papiruld, men skal have et professionelt isoleringsfirma til at udføre isoleringen.
- Plader: kendes også som isoleringsmåtter, isoleringsbats eller isoleringsruller. Disse plader produceres som regel af Rockwool, og denne løsning er velegnet, hvis man selv vil isolere loftet.
Papiruld eller isoleringsplader?
Papiruld
Velegnet til isolering af uudnyttede loftrum
Loftisoleringen kan klares på 1-2 dage ved et klassisk 130 m2 parcelhus
Kræver desuden montering af vindstopplader samt gangbro
Bør kun udføres af isolerings-firma med specialværktøj
Isoleringsplader/-batts
Anvendes til isolering af fladt tag, loft til kip eller en uudnyttet 1. sal
Loftisoleringen kan klares på 1-2 dage ved et klassisk 130 m2 parcelhus
Kræver desuden montering af gangbro
Kan både udføres af isoleringsfirma eller som gør-det-selv
En generel tommelfingerregel er følgende:
- Hvis du selv vil loftisolere, skal du bruge isoleringsplader, da isoleringsgranulat kan være komplekst at lægge korrekt.
- Hvis en håndværker skal loftisolere, har du mulighed for at bruge isoleringsgranulat/papiruld som materiale, og dette materiale er desuden billigere end isoleringsplader.
Hvis du selv vil isolere loftet, bør du bruge isoleringsplader, da isoleringsgranulat (herunder papiruld) kræver hjælp fra en håndværker. Derudover er en anden fordel ved isoleringsplader og isoleringsmåtter, at de fås i mange forskellige størrelser og tykkelser og generelt både er gode at isolere med og nemme at håndtere. Isoleringsplader kan derfor være lettere at lægge korrekt uden at der opstår utætte samlinger, hvor der ikke er isoleret og kulden kan trænge ind.
Isoleringsgranulat lægges af en professionel håndværker, og dette materiale er typisk billigere end isoleringsplader. Grunden til, at en professionel håndværker bør lægge isoleringsgranulatet er, at det kan være komplekst at lægge korrekt, og at der kan opstå en række komplikationer: dels kan der med isoleringsgranulat - hvis det ikke er lagt jævnt - opstå utætte samlinger på loftet; dels kan det løse granulat ende nede i stueetagen, hvis der er huller eller revner i loftet, hvorfor der bør tætnes eller lukkes inden indblæsningen.
Samlet set er isoleringsplader lavet af mineraluld derfor den mest populære form for loftisolering, men man har også mulighed for at bruge andre isoleringsmaterialer som fx hørmåtter, papirisolering og perlite (granualt lavet af en vulkansk bjergart).
Husk, at du kan søge om tilskud til loftisoleringen fra Bygningspuljen
Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger, herunder energitilskud ved energiforbedringer af bygningens klimaskærm såsom efterisolering af loft og tag.
I juni 2021 blev et politisk flertal enige om en justering af Bygningspuljen, hvilket bl.a. medfører at:
- Energitilskuddet kun gives til boliger med energimærke E, F og G.
- Tilskudssatsen bliver lavere end hidtil – til gengæld kan flere søge.
- 80 procent af pengene i puljen i 2022 skal bruges på skift af opvarmningsform til varmepumpe. Dog vil montering af nye vinduer stadig være omfattet.
Du kan derfor kun søge om energitilskud til loftisoleringen, hvis din bolig har energimærkningen E, F eller G. Ansøgningsrunden åbner igen i 2024.
Hvor meget kan jeg få i energitilskud?
Hvor meget du kan få i tilskud afhænger af størrelsen og typen af din energiforbedring. I 2020 dækkede tilskuddet 30 pct. af investeringen i tilskudsberettigede energiforbedringer.
Fra 2021 og frem er tilskuddet nedsat, så flere kan få gavn af puljen. Det er uvist, hvad man præcis kan få i tilskud til loftisolering i 2024.
Dog har Energistyrelsen i 2022 angivet, at det typiske tilskudsbeløb for isolering af et uudnyttet loftrum i et 140 m2 hus med en u-værdi på under 0,2 ligger på 8.400 kr. Har du derfor et hus mindre end 140 m2 (med tilsvarende mindre loftrum), vil tilskuddet formentlig være mindre end 8.400 kr. Har du et hus større end 140 m2, kan du formentlig forvente et lidt højere tilskud end 8.400 kr.
Hvornår kan jeg søge tilskud?
Den konkrete dato for hvornår puljen igen åbner sidste runde i september er ikke meldt ud, men Energistyrelsen forventer, at det vil ske mellem september til oktober 2022.
Hvis du vil have besked inden den nye ansøgningsrunde åbner, anbefaler vi, at du tilmelder dig Sparenergi.dk’s nyhedsmail på denne side (nederst på siden under "Abonner på vores nyhedsmail").
Hvordan søger jeg tilskud?
Bygningspuljen har været kritiseret for at være kompleks at søge midler fra, ligesom det gældende først-til-mølle princip for at søge midler også har været kritiseret.
Kritikken må siges at være velbegrundet. Eftersom energitilskuddet uddeles efter først-til-mølle-princippet, gælder det om at være hurtig, når ansøgningsrunden åbner igen.
Inden tilskudsrunden åbner igen, skal du have styr på den nødvendige dokumentation. Du kan se Energistyrelsens guide til Energitilskuddet nedenfor:
Husk de øvrige typer af isolering, hvis der er luft i budgettet
Efterisolering af husets loftrum anses generelt for den mest økonomiske form for isolering. Det skyldes, at varme bevæger sig opad. Kan man således dæmme op for varmeudslippet gennem loftrummet, er der mange penge at spare.
Derudover er loftisolering en relativ billig og simpel isoleringopgave sammenlignet med andre isoleringsopgaver.
Når det er sagt, kan du læse mere om de forskellige former for isolering her på siden og på vores søstersider:
Hvad afhænger prisen på loftisolering af?
Prisestimaterne - både for tabellen og beregneren - er som navnet antyder kun estimater. Det skyldes, at prisen vil afhænge af en række faktorer, herunder:
- Hvorvidt tilbud indhentes med materialer: ofte vil der være penge at spare, hvis man kun indhenter tilbud på arbejdstimer hos tømreren og køber materialer selv fremfor et samlet tilbud inklusiv materialer. Det skyldes, at tømreren typisk lægger lidt ekstra i prisen på materialer.
- Landsdel: hvis man hyrer håndværker til loftisoleringen, vil timeprisen svinge afhængigt af landsdel. Fx er timeprisen for håndværkere højere i hovedstadsområdet end landsgennemsnittet.
- Gangbro: hvis der ikke allerede er etableret gangbro på loftet, bør dette etablereres, så taget kan tilses uden at man træder isoleringen i stykker. Det vil i tillæg til selve isoleringen koste ca. 250-500 kr. pr. m2 inkl. moms at få lagt en gangbro, så den nye isolering ikke bliver trådt i stykker.
- Afleveringsforretning: hvis du selv har lavet loftisoleringen, kan det være en god idé at hyre en rådgiver til at gennemgå arbejdet, når det er færdigt. Det koster normalt ca. 2.500-5.000 kr. inkl. moms.
- Efterisolering: hvis den eksisterende isolering ikke er for medtaget og godt kan bruges, kan man nøjes med at efterisolere. Hvis der fx allerede ligger 100 mm isolering, behøver du kun at isolere med 200-300 mm isolering for at opnå en samlet isolering på 300-400 mm.
Video om processen for loftisolering:
Regler og krav for isolering af loftet
Uanset om man vælger isoleringsgranulat eller isoleringsplader til loftisolering, bør man få lagt en isolering på ca. 300-400 mm, hvis der er plads til det i loftrummet. Generelt bør der være minimum 300 mm loftisolering i alt - eller en U-værdi på højst 0,12 W/m2K - for at overholde Bygningsreglementets krav jf. Energistyrelsens Sparenergi.dk.
Derudover stiller Bygningsreglementet krav til isolering af taget i en ny tilbygning og ved renovering af et eksisterende tag (såkaldt efterisolering) hvormed disse er 340-360 mm. Det vil sige, at hvis du i forvejen skal have nyt tag, stiller Bygningsreglementet krav om, at loftet skal efterisoleres, såfremt dette er rentabelt.
Gangbro på loftet er ikke et krav i Bygningsreglementet men det kan alligevel være en god idé at etablere en, hvis loftet ikke allerede har gangbro. På den måde kan man besigtige tagkonstruktionen uden at ødelægge isoleringen. Hvis man vælger at etablere gangbro, bør der være minimum 5 cm luft mellem isoleringen og gangbroen, så der er ventilation og ikke opstår fugtskader.
Skal man efterisolere loftet, skal den eksisterende gangbro typisk hæves således at den 5 cm ventilation mellem isolering og gangbro bevares. Her skal man være opmærksom på, at gangbroen kan være stabliserende for hele tagkonstruktionen, så det bør gøres af professionelle.
Hvornår skal man efterisolere?
Bygningsreglementets §275 stiller krav om, at der efterisoleres i loftet og taget, hvis man alligevel skal have nyt tag, og at dette er rentabelt. Efterisoleringen betragtes som rentabel, når følgende formel er større end 1,33:
(Isoleringens levetid x Årlig varmebesparelse i kr.) / Investeringen > 1,33
Tallet 1,33 betyder, at efterisoleringen er betalt tilbage efter 3/4-dele af efterisoleringens samlede levetid. Estimerer man en samlet levetid på 40 år for efterisoleringen, skal investeringen således være betalt tilbage efter højest 30 år, før efterisoleringen betragtes som rentabel og at der således er krav om efterisolering.
Lad os tage et eksempel: efterisoleringen estimeres at have en levetid på 40 år (40 år er en generel tommelfingerregel for efterisolerings levetid), den årlige varmebesparelse er 1.700 DKK og efterisoleringen koster samlet 41.000 DKK:
(40 år x 1.700 kr. i årlig varmebesparelse) / 41.000 DKK = 1,659
Idet 1,659 er højere end 1,33 betragtes efterisolering i dette tilfælde som rentabel, og det vil være et krav at efterisolere, hvis der laves renoveringer på taget.
Hvilke fordele er der ved at isolere taget?
Udover det helt åbenlyse - at man sparer på varmeregningen ved at loftisolere - er der en række andre fordele ved at loftisolere:
- Man slipper for træk fra loftslemmen, hvis man har sådan en i huset.
- Man slipper for kuldeståling og kuldenedfald fra kolde lofter.
- Man får et bedre indeklima i boligen.
- Loftisolering fører til bedre energimærkning af huset og dermed en højere ejendomsværdi.
- Man gør noget godt for miljøet ved at begrænse varmeforbruget.
- Man kan som regel få håndværkerfradrag for loftisolering.
Køreplan for loftisolering med 8 skridt
1. Tjek og meddel husforsikringen
Før man går i gang med loftisoleringen, bør man kontakte sit forsikringsselskab. De fleste forsikringsselskaber dækker nemlig ikke eventuelle byggeskader i forbindelse med loftisoleringen, hvis man ikke har orienteret forsikringsselskabet om byggeplanerne, før man går i gang.
I de fleste tilfælde vil præmien stige mens byggeriet står på, da der er større risiko for skader på huset i den periode.
2. Valg af materialer
Derefter skal man tage stilling til, hvilket materiale loftet skal isoleres med. Man kan vælge mellem isoleringsruller/isoleringsplader, isoleringsmåtter og isoleringsgranulat, mens isoleringsgranulat og isoleringsplader er de mest populære.
3. Vælg, om du selv vil udføre arbejdet eller hyre en professionel tømrer
For langt de fleste mennesker vil det være mest oplagt at få en professionel tømrer og/eller isoleringsfirma til at loftisolere. Man kan dog godt selv loftisolere, hvis man har hænderne godt skruet på og har erfaring fra lignende projekter tidligere. Derudover bør man kun bruge isoleringsruller eller -måtter, hvis man selv isolerer. Isolation med isoleringsgranulat bør man få et professionelt isoleringsfirma til at udføre.
Før man går i gang med selv at loftisolere, bør man sikre sig, at damspærren (dvs. en lille damptæt membran, som sikrer, at den fugtige luft inde i boligen ikke presses op i taget) er helt intakt. Derved undgår man fugtskader, som kan føre til skimmelsvamp, når man loftisolere. Hvis dampsærren ikke er intakt, skal du tage den ned og lægge et nyt tæt dampspærre for at undgå senere problemer med fugt i lejligheden.
4. Kontrollér eventuelt eksisterende isolering samt dampspærre
I langt de fleste huse vil der allerede ligge isolering på loftet. På ældre huse vil det ofte være et lags isolering på 100 mm, og det er ikke nok til at isolere huset tilstrækkeligt. Generelt bør der være minimum 300 mm loftisolering i alt - eller en U-værdi på højst 0,12 W/m2K - for at overholde Bygningsreglementets krav jf. Energistyrelsens Sparenergi.dk.
Hvis den gamle isolering er i pæn stand, kan man blot lægge et nyt lag isolering oven på den, så den samlede tykkelse bliver minimum 300 mm (eller en U-værdi på højst 0,12 W/m2K). Hvis den eksisterende isolering ser slidt, fugtig og krøllet ud, bør den smides ud og helt erstattes med ny isolering, som samlet opnår en tykkelse på minimum 300 mm.
Undersøg også, om dampspærren er i ordentlig stand: hvis den er utæt, kan der opstå fugtskader i loftet, og i så fald bør dampspærren udskiftes.
5. Beregn, hvor meget isoleringsrulle der skal bruges
Hvis man hyrer en tømrer til loftisolering, vil vedkommende formentlig også kunne hjælpe med punkt 4 og 5. Vælger man dog selv at isolere, skal man selv beregne, hvor meget isoleringsrulle der er brug for.
Sådan beregner man, hvor meget isoleringsrulle der er brug for:
- Som hovedregel skal man isolere med 300 mm isoleringsrulle. Det svarer således til 3 m2 isolering i 100 millimeters tykkelse pr m2 loft, der er behov for (300 mm / 100 mm = 3).
- Der er som regel 2,5 m2 isolering i en pakke med 100 mm tykke isoleringsruller. Idet man skal bruge tre lag 100 mm isolering for at opnå 300 mm isolering på loftet, skal man derfor bruge 1,2 pakker isolering pr m2 loft, som man vil isolere med (3 / 2,5 m2 = 1,2 pakker 100 mm 2,5 m2 isolering per m2 loftisolering).
- Brug beregneren nedenfor for at se, hvor mange pakker isoleringsruller du skal bruge.
6. Køb af materialer
De fleste byggemarkeder og trælaster har almindeligt isoleringsmateriale såsom Rockwool isoleringsruller. Hvis man vil spare penge, kan det betale sig at holde øje med priserne på isoleringsmateriale løbende: de kommer ofte på tilbud, som giver mulighed for at spare en del penge.
Vil man bruge specielt materiale såsom isoleringsgranulat, bør man få et isoleringsfirma til at udføre opgaven.
7. Etablering af gangbro samt transport af isoleringsruller
Hvis loftet ikke allerede har det, anbefales det, at der etableres gangbro, så man løbende kan tilse taget uden at beskadige isoleringen. Her anbefales det minimum 5 cm luft mellem isoleringen og gangbroen for at sikre cirkulation og for at undgå fugtskader. Det er ofte nok med 5-6 brædder ved siden af hinanden.
Det er også værd at overveje, hvordan man påtænker at få isoleringsrullerne op. De kan være tunge og fylde meget, hvorfor det fx kan være svært at få igennem en loftlem. Her kan det være en fordel at være flere om at løfte samt eventuelt at pakke isoleringsrullerne ud inden. Isoleringsrullerne kan dog godt svine, så husk at dække til i boligen, før du pakker ud.
8. Sådan isolerer man loftsrummet
Hvis der i forvejen ikke er loftisolering, vil det være nødvendigt med tre lag isoleringsrulle for at nå en tykkelse på 300 mm. Start med at lægge første lag isoleringsruller på loftets lange led og dernæst det næste lag på den korte led. Derved sikrer man, at de forskellige lag overlapper hinanden og undgår derved kuldebroer i samlingerne.
Vær opmærksom på, at loftet er tilstrækkeligt ventileret, efter den nye isolering er lagt. Undgå derfor, at ventilationsriste i gavle og langs tagfod dækkes til med isolering. Tilsvarende bør man sikre, at der er minimum 5 cm luft mellem isoleringsmateriale og taget samt 5 cm luft mellem isoleringsmateriale og eventuel gangbro.
Hvis man vil hyre en tømrer til at udføre arbejdet
Selv om man sagtens selv kan lægge loftisolering, kan det i langt de fleste tilfælde bedst anbefales at hyre en professionel tømrer til opgaven.
Hvis man vælger at hyre en professionel til at udføre opgaven, bør det være en uddannet tømrer, som har erfaring fra lignende opgaver. Ligeledes kan det være en god idé at tjekke anmeldelser af vedkommende på nettet. Vi anbefaler, at du bruger servicen fra vores partner 3byggetilbud, som giver tre forskellige tilbud på din opgave fra tre forskellige isoleringsfirmaer. Du finder formularen øverst på siden.
Vær desuden opmærksom på, hvorvidt tilbuddene omfatter alle materialer og alt det arbejde, der skal udføres. Tjek fx, om udgiften til isoleringsmaterialer, oprydning og bortkørsel af affald m.m. er inkluderet.
Billig loftisolering: Sådan sparer du på loftisoleringen
Loftisolering er ikke altid nogen beskeden investering, og derfor er der også mange penge at spare på projektet - særligt hvis man hyrer en tømrer til opgaven. Man kan spare mange penge ved at få tilbud på arbejdstimer fra tømreren/isoleringsfirmaet i stedet for totalentreprise.
Med totalentreprise tager isoleringsfirmaet sig både af selve håndværkerarbejdet og indkøb af isoleringsmateriale, men det er til gengæld også det, som kan være meget dyrt. Hvis du blot køber arbejdstimerne fra tømreren/isoleringsfirmaet (og gerne en selvstændig håndværker, de har typisk de laveste priser) og selv står for indkøb af isoleringsmaterialer, kan der spares mange penge. Det skyldes, at både håndværkeren og mellemmænd lægger ovenpå priserne for isoleringsmaterialer, som dermed bliver langt dyrere, end hvis du selv køber det. Her er processen:
1. Lav en plantegning af loftet
Med præcis opmåling af det vandrette loftareal. Tag samtidig fotos af bunden af loftet fra oven samt vurdér, om det vil være nødvendigt med udskiftning af dampspærre, gangbro, eksisterende isolering mv. Disse ting skal bruges til at indhente tilbud fra isoleringsfirmaerne. Husk derfor at måle præcist op.
2. Beregn, hvor meget isoleringsmateriale, du skal bruge
Typisk vil en samlet isoleringstykkelse på 300-400 mm være tilstrækkeligt. Hvis loftet fx har 100 mm loftisolering i forvejen, og denne isolering ikke er alt for medtaget og derfor godt kan bruges, skal du derfor bruge isoleringsruller, som du lægger ovenpå eksisterende isolering, så den samlede tykkelse er mellem 300-400 mm (dvs. du skal købe isoleringsruller for 200-300 mm). Køb derefter al den isoleringsmateriale, der skal bruges. Du kan bruge vores beregner nedenfor for at beregne, hvor meget isoleringsrulle du skal bruge:
3. Indhent tilbud fra isoleringsfirmaer eller selvstændige tømrere på arbejdstimer
Indsend plantegning, fotos og information om opgaven. Bemærk, at du selv har alle materialer og ikke behøver totalentreprise men kun arbejdstimer. Generelt er selvstændige tømrere også noget billigere end store entrepriser.
Hvis du hyrer et isoleringsfirma til at udføre loftisoleringen, vil prisen variere mellem 90-200 kr. inkl. moms per m2. Variationen afhænger af tykkelsen på isoleringen. Dertil skal du budgettere med etablering/hævning af gangbro, som koster 200-250 kr. inkl. moms per meter. Dertil vindstopplader, som er nødvendig ved loftisolering med papiruld, da det sørger for at isoleringen bliver liggende som den skal og luftcirkulationen bibeholdes, og som koster 100-125 kr. inkl. moms per meter.
Bygningsreglementets §275 stiller krav om, at loft og tag skal efterisoleres, hvis man alligevel skal have nyt tag, og at dette er rentabelt. Efterisoleringen betragtes som rentabel, når efterisoleringen er betalt tilbage efter 3/4-dele af efterisoleringens samlede levetid.
Du kan få tilskud fra Energitilskudspuljen, hvis du isolerer loftet og din bolig desuden har energimærke E, F og G. Energistyrelsen har angivet, at det typiske tilskudsbeløb for isolering af et uudnyttet loftrum i et 140 m2 hus med en u-værdi på under 0,2 ligger på 8.400 kr. Puljen åbner hvert halve år, og du kan søge om tilskud igen i foråret 2024. Læs her på siden, hvordan du søger om tilskud.