Det kan du læse om
- 1 Hvad koster et nyt stråtag?
- 2 Hvad er levetiden på et stråtag?
- 3 Opbygning af stråtaget
- 4 Hvad er fordelene ved stråtag?
- 5 Hvad er ulemperne ved stråtag?
- 6 Hvilke tagfirmaer udfører stråtag?
- 7 Hvordan vedligeholdes stråtag?
- 8 Er det et lovkrav, at stråtag brandsikres?
- 9 Hvordan brandsikres et stråtag?
- 10 Hvad siger husforsikringen til stråtag?
- 11 Hvilke rygninger/mønninger findes der til stråtag?
- 12 Fra stråtag til fast tag: Det skal du være opmærksom på
- 13 Hvilke regler og love bør jeg være opmærksom på i forbindelse med stråtag?
Stråtaget har opnået en mindre genopstandelse og vinder stigende indpas i Danmark. Således eksisterer der i 2022 53.854 bygninger, heraf 9.118 sommerhuse, med stråtag ifølge Danmarks Statistik.
Det moderne stråtag er klima- og miljøvenligt, brandsikkert, isolerende og med lang levetid. Til gengæld er det også en tagbelægning, som kræver en smule mere vedligeholdelse sammenlignet med andre tagbelægninger.
Ønsker du gratis rådgivning til renovering af stråtaget og 3 uforpligtende tilbud, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer, som specialiserer sig i stråtag.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 håndværkeropgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. Du kan vælge, om du blot vil bruge tilbuddene som informative prisestimater og afvise alle tilbuddene, eller om du vil takke ja til et af tilbuddene.
- Tilbud i hele landet på nyt tag
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til tagrenoveringen
- Hurtigt svar
Hvad koster et nyt stråtag?
Et stråtag koster typisk mellem 1.500-2.000 kr. per m2 inkl. moms. Denne pris er alt inklusive, herunder arbejdsløn til tækkemand, nye lægter samt øvrige materialeudgifter.
Det markante spænd i prisniveauet skyldes, at den endelige pris afhænger af en række faktorer, herunder:
- Vinkel på taget: hvis taghældningen er stor, vil udgifter til faldsikring mv. typisk være højere.
- Tagets kompleksitet: Ovenlysvinduer, tagkviste, skotrender mv. forøger tagets kompleksitet. Tagdækkeren skal være omhyggelig ved tækning af disse områder, da disse områder kan være særligt udsatte for fugt ved nedbør.
- Afstand til tagfod: jo højere der er til tagfoden, jo højere vil kvadratmeterprisen typisk være, da der derved skal budgetteres med merudgifter til stillads.
- Tagtilbehør: skal kviste, rytterlys eller ovenlysvinduer renoveres, vil det øge den endelige pris.
- Rygning: forskellige typer rygning varierer i pris. F.eks. er kobberrygning dyrere end den klassiske halmrygning.
Hvad er levetiden på et stråtag?
Som udgangspunkt har et stråtag en levetid på mellem 40-60 år på nordvendte sider og mellem 20-40 år på sydvendte sider. Sollys er nedbryder nemlig stråene hurtigere, hvorfor sydvendte sider af stråtaget har en kortere levetid.
Det store spænd i levetiden skyldes, at levetiden afhænger af mange faktorer, herunder:
- Kvaliteten af materiale og udførelse af stråtaget
- Tagets tykkelse og taghældning
- Husets placering og eventuelle klimapåvirkning
Stråtage ved Vestkysten har f.eks. typisk en noget lavere levetid på grund af vind-, salt- og solpåvirkning.
En anden faktor som påvirker stråtagets levetid er tagets hældning. Som tommelfingerregel reduceres levetiden på et stråtag med op til 10 år for hver 5 grader tagets hældning reduceres. Jo mere plan stråtaget er, jo mere direkte sollys vil stråtaget nemlig udsættes for.
Opbygning af stråtaget
Opbygningen af et stråtag afhænger af egnsforskelle, ønske om brandsikring, tagtilbehør samt arkitektoniske hensyn. En typisk opbygning af et stråtag ser ud som følger:
- Spær og lægter: Det nederste lag i stråtaget består af spær og lægter. Lægterne bruges til at fastgøre tagbelægningen, og hjælper desuden med at stabilisere spærene.
- Glasfiberdug: til brandsikring monteres typisk et lag glasfiberdug (f.eks. Sepatec), som fastgøres til tagkonstruktionens lægter. Glasfiberdugen kan evt. suppleres med brandisolering.
- Tagrør: selve tagbelægningen består af tagrørene/stråene, som ligger forskudt udenpå hinanden. På den måde løber regnvand væk fra taget. Når taget er bygget ses kun stråenderne, der kaldes for rodenderne.
- Rustfri tækketråd: alle tagrørene/stråene er bundet fast til lægterne med rustfri tækketråd og tækkeskruer.
- Rygning/mønning: Rygningen afslutter stråtaget foroven og er tagets mest udsatte område. Du kan vælge forskellige typer rygninger alle med forskellig levetid – læs om typerne i afsnittet her.
Video: Stråtag af Byggefilm
Hvad er fordelene ved stråtag?
- Klimavenligt: Stråtage består af naturligt materiale og er langt mindre klimabelastende sammenlignet med øvrige tagbelægninger. En livscyklusanalyse foretaget af Teknologisk Institut dokumenterer, at stråtaget er det mest klimavenlige tagmateriale. Når stråtaget efter 30-60 år har udtjent sin levetid, sendes tagrørene til kompost og indgår således i naturens økosystem.
- God isoleringsevne: Stråtage er i sig selv varmeisolerende. Varmeisoleringsevnen svarer typisk til ca. 50 mm mineraluld, hvis der er ventilation under stråtaget, og ca. 100 mm, hvis der tækkes på en lukkes konstruktion. Det sikrer et behageligt indeklima året rundt, idet huset holdes køligt om sommeren og varmt om vinteren.
- Flot og traditionel tagbelægning: Stråtag er en fast del af den danske byggetradition og særligt i sommerhusområder passer stråtaget godt ind.
Hvad er ulemperne ved stråtag?
- Større brandfare: man kan godt brandsikre et stråtag (læs metoderne i afsnittet her) men uanset hvad, vil brandfaren ved et stråtag altid være større end ved andre tagbelægninger.
- Typisk mere vedligeholdelse: Med stråtag skal du typisk forvente en smule mere vedligeholdelse, som skal varetages af tækkemanden.
- Stråtag tillades ikke i byområder: på grund af forøgede brandfare ved stråtag tillades denne tagbelægning ikke i byområder. I visse sommerhusområder er det til gengæld kun stråtag som er tilladt jf. lokalplanen.
- Minimumhældning på 45°: Stråtag kræver som minimum en taghældning på 45°. Det kan være et problem i visse sommerhusområder, hvor den vandrette højdegrænse er maks. 5 meter.
Hvilke tagfirmaer udfører stråtag?
Tagtækning er en 3-årig faglært uddannelse på linje med andre håndværksfag, og du bør derfor vælge vælge et tagfirma med uddannede tækkemænd, der er eksperter i stråtag.
- LÆS OGSÅ: Hvad koster et sedumtag pr. m2?
Tidligere var det ikke et formaliseret håndværk, men i dag er tækkere tilknyttet Tækkelauget, der repræsenterer ca. 400 tækkemænd fordelt på ca. 200 tækkefirmaer.
Tækkelauget er stiftet i 2001 og er i dag en del af DI Byggeri. Når du hyrer et firma tilknyttet Tækkelauget, er arbejdet derfor omfattet af garantiordningen Byg Garanti og etiske retningslinjer. Du kan således være sikker på, at det er en ekspert, der udfører arbejdet.
Du kan finde alle tækkefirmaer tilknyttet Tækkelauget på Danskindustri.dk her.
Hvordan vedligeholdes stråtag?
Som almindelig boligejer kan du ikke selv udføre anden vedligeholdelse af stråtaget end regelmæssig inspektion. Stråtaget bør gennemgås grundigt nedefra minimum hvert andet år eller efter kraftig storm.
Tjekliste for vedligeholdelse/eftersyn af stråtaget:
- Er der skader i tagfladen eller på rygning, der skal udbedres?
- Er inddækninger intakte og skotrender rene?
- Er der større mosangreb – som bør fjernes med en blød græsrive eller ved sprøjtning med godkendt middel?
- Har udvendigt træ som vindskeder og vandbrædder, kvistvinduer inkl. spejl over vinduerne brug for en reparation eller trænger til træbeskyttelse?
- Er der store træer, der skygger og derfor bør fældes eller beskæres?
- Er der store træer, som risikerer at ramme stråtaget ved kraftig storm og som derfor bør fældes eller beskæres?
- Er der bevoksning op ad huset der vokser op i tagskægget, og som derfor skal fjernes eller klippes?
- Er der mistanke om skadedyr, som en tækkemand bør løse?
Særligt stråtagets rygning – også kendt som mønning – er et udsat område. Almindelige rygninger til stråtag såsom halm- eller lyngrygning har typisk kun en levetid på 5-10 år. Derefter skal de skiftes.
Hvis du ønsker det, kan du lade tækkemanden give taget en skønhedskur efter eksempelvis 15 og 25 år. Den kan bestå i en forsigtig afklipning af den forvitrede eller mos-belagte overflade samt en opbankning af kanter, så de igen fremstår skarpe, som da de var nytækkede.
Er det et lovkrav, at stråtag brandsikres?
Ved beboelsesrum i tagrummet er der krav til anvendelse af brandhæmmende materialer, men der er ikke noget egentligt lovkrav om, at et stråtag skal brandsikres. Et brandsikret stråtag har dog en række fordele, herunder:
- Forøgelse af værdien af ejendommen
- Nemmere salg af ejendommen
- Er stråtaget dokumenteret brandsikret, er der kun krav om mindst 5 meters afstand til naboskel samt sti- og vejmidte, mens afstandskravet er 10 meter, hvis stråtaget ikke er brandsikret jf. Bygningsreglementet
- Reduceret forsikringspræmie for husforsikringen ved brandsikring af stråtaget
Skal du alligevel have tækket nyt stråtag, er der derfor gode grunde til også at investere i en brandsikring af stråtaget.
Hvordan brandsikres et stråtag?
Stråtage er som udgangspunkt letantændelige, og en brand i ståtaget kan udvikle sig med voldsom hast. Det gælder uanset om stråtaget er brandsikret eller ej, og stort set alle andre tagbelægninger vil være mere brandsikre end stråtag.
Ved brandsikring estimerer Slots- og Kulturstyrelsen, at overtændingen af stråtaget (dvs. i fuld brand) forlænges med fra 30 minutter til 2 timer sammenlignet med 10 minutter for ikke-brandsikret stråtag.
Der findes følgende metoder til brandsikring af et stråtag:
Brandsikring af lukket konstruktion
Stråtaget er brandsikret, hvis det er udført af traditionelle tagrør og tækket direkte, uden bagvedliggende hulrum, på en bagvedliggende bygningsdel.
Tagdækningen af strå fastgøres til underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale. Der må ikke være bagvedliggende hulrum i konstruktionen.
Brandimprægnering
Med brandimprægnering kan man øge brandsikkerheden af stråtaget yderligere. Stråtaget brandimprægneres ved et certificeret middel sprøjtes direkte på taget, som efterfølgende danner en effektiv hinde af brandimprægnering.
Behandlingen skal dokumenteres og udføres af akkrediteret prøvningsinstans.
Bemærk, at brandimprægnering kan være relativt dyrt og skal gentages hvert 5. år for at bevare sine brandsikrende egenskaber.
Glasfiberdug
En udbredt løsning til brandsikring af stråtag er med glasfiberdug/brandsikringsdug. Man kan bl.a. anvende glasfiberdug fra Sepatec til dette formål.
Glasdugen fastgøres til tagkonstruktionens lægter og tagets stern. Ovenpå brandsikringsdugen lægges et lag brandisolering.
Metoden er for nærværende ikke omfattet af de præaccepterede løsninger, så det skal udføres i samarbejde med en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3, for at afstandskravet jf. Bygningsreglementet kan reduceres fra 10 til 5 meter.
Hvad siger husforsikringen til stråtag?
Overvejer du at udskifte nuværende tagbelægning til stråtag eller at købe ejendom med stråtag, skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler og højere forsikringspræmie for husforsikringen.
Typisk er husforsikring af boliger med stråtage noget dyrere end konventionelle tagbelægninger som tegl, beton, tagpap eller eternit. Det skyldes den større brandfare, som stråtage medfører. Mangel på tilstrækkelig brandsikring med glasfiberdug kan nemlig være særdeles omfattende.
Når du tegner husforsikring til din bolig med stråtag, er det en god idé at sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Der kan nemlig være store forskelle i forsikringspræmien mellem forsikringsselskaber. Forsvarlig brandsikring af stråtaget kan desuden medføre lavere pris i forsikringspræmien.
Husk at indhente tilbud på husforsikring, inden du får tækket nyt stråtag
Hvis man udfører brandsikring for at brandsikre huset, men også for at opnå nedslag i brandforsikringspræmien, er det vigtigt at sørge for, at forsikringsselskabet godkender brandsikringsmetoden, før arbejderne gennemføres.
Hvilke rygninger/mønninger findes der til stråtag?
Rygningen afslutter taget foroven, og skal dække og beskytte det øverste lag afsluttende rør. Rygning skal følge parallelt med kanten af de øverste rørs rodender, med højst op til 10 cm stilk – den frie ende.
Rundt om i Danmark findes forskellige traditioner for, hvordan en rygning skal se ud og laves. Rygningen er stråtagets mest udsatte område og skal typisk udskiftes adskillige gange i løbet af stråtagets levetid. Der er dog også betydelig forskel på rygningstypernes levetid.
Halmrygning med eller uden rygningstræ
Halmrygning laves normalt af løst havrehalm eller frøgræs, og er den mest udbredte rygning til stråtag i Danmark. Halmen kan være fastholdt af rygningstræ (også kendt som kragetræ) af egetræ.
Hvor der ikke er rygningstræ, skal trådnettet være stramt.
- Levetid på halmrygning: 3-5 år.
- Levetid på rygningstræ: 15-25 år.
Rygning af ålegræs
Ålegræs – eller Zostera marina som er den faglige betegnelse – vokser på sandet bund i kystnære vande, f.eks. ved Møn.
En rygning af ålegræs fastholdes på samme måde som halmrygning med trådvæv over rygningen. Alternativt kan man vælge rygningsmåtter af ålegræs, der er sammenhængende måtter af ålegræs, som der dog ikke er megen erfaring med i Danmark.
Ålegræs har særligt den fordel, at det ikke kan brænde. Til sammenligning er halm svært at brandimprægnere.
- Levetid på ålegræsrygning: 5-10 år.
Lyngrygning
Lyngrygning har typisk en smule længere levetid end halmrygning og laves af lyngris fastholdt af trådvæv.
Under lyngrygningen monteres desuden et lag tagpap eller tilsvarende tæt materiale, der kan lede regnvand væk fra rygningen.
- Levetid på lyngrygning: 5-7 år.
Syet rygning/hollandsk rygning
Syet rygning til stråtag består af et tyndt lag rør med rodenden vendt opad, påsyet de to øverste lag lægter med små fortløbende 7-10 cm sting.
Syet rygning kendes også som hollandsk rygning.
- Levetid på syet rygning: 8-10 år
Græstørvrygning
Græstørvrygning oplægges med ca. 9 græstørv per meter. Som underlag monteres tagpap, halm eller ålegræs, idet græstørv ikke er tæt. Til fastholdelse anvendes træpløkker eller trådvæv.
Næst efter kobberrygning har græstørvrygning den længste levetid.
- Levetid på græstørvsrygning: 15-20 år.
Kobberrygning
Kobberrygning til stråtag er et relativt nyt fænomen indenfor den danske byggetradition, men til gengæld har det den længste levetid af alle rygninger til stråtag.
En kobberrygning kan udføres som en individuel rygningsløsning til det enkelte tag på fast underlag eller som en buet og præfabrikeret rygningsløsning, der monteres af tækkemanden.
Foruden den lange levetid har kobberrygning også den fordel at det forebygger alger og andre begroninger på strætaget. Når nedbør rammer kobberrygningen skabes nemlig kobber-ioniseret vand, som forebygger alger.
- Levetid på kobberygning: op til 60 år (samme levetid som stråtaget).
Fra stråtag til fast tag: Det skal du være opmærksom på
Stråtag kræver en del vedligeholdelse sammenlignet med fast tagbelægning. Derfor kan det for nogle boligejere være værd at overveje muligheden for at udskifte stråtaget med fast tag - f.eks. tegl, betontegl, naturskifer el.lign.
Imidlertid kan muligheden for skift fra et stråtag til et fast tag være begrænset af lokale planreguleringer og arkitektoniske hensyn:
Lokalplan
Du skal dog være opmærksom på, at lokalplanen kan forhindre udskiftning til fast tag. Er boligen f.eks. placeret i et sommerhusområde som jf. lokalplanen kræver stråtag, kan fast tag typisk ikke lade sig gøre.
Du kan forsøge at søge dispensation fra lokalplanen, men der er ingen garanti for, at den bliver imødekommet. Ofte vil lokalplaner have en bestemt hensigt med at beskytte områdets karakter og æstetik.
Arkitektoniske hensyn
Ny tagbelægning kan ændre husets arkitektur og udseende væsentligt, og det gælder i særlig grad ændring fra stråtag til fast tag. Resultatet kan sagtens blive flot, men det er vigtigt at vælge en fast tagbelægning, som komplementerer husets facade.
Det kan være en god idé at du rådfører dig med en uvildig arkitekt, inden du går i gang med at skifte fra stråtag til fast tag. Vedkommende kan rådgive dig om tagbelægninger og løsninger, der komplementerer resten af huset.
Hvilke regler og love bør jeg være opmærksom på i forbindelse med stråtag?
Går du med tanker om at udskifte den nuværende tagbelægning til stråtag eller omvendt, bør du orientere dig i bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter.
Du kan også rådføre dig med en tagtækker eller uvildig byggerådgiver om gældende regler. Har du spørgsmål som gør sig gældende specifikt i dit lokalområde, er de fleste kommuners teknik- og miljøforvaltning også behjælpelig med rådgivning.
Bygningsreglementet
Bygningsreglementet stiller krav om, at der skal være mindst 5 meters afstand til naboskel, sti- og vejmidte, hvis stråtaget er dokumenteret brandsikkert. Er stråtaget ikke dokumenteret brandsikkert, er minimumsafstanden 10 meter.
Ved bebyggelse indbyrdes på grunden, f.eks. hovedhus og udhus, stilles der typisk ikke afstandskrav jf. Bygningsreglementet. Der kan dog være undtagelser med krav om 5-10 meter. Reglerne i Bygningsreglementet for stråtage er ikke nemme at forstå, så husk at rådføre dig med en rådgiver.
Foruden afstandskrav gælder de i øvrigt gældende regler for tagbelægning i Bygningsreglementet, herunder isoleringskrav samt krav til brandsikkerhed.
Lokalplan
Der kan være udstukket en lokalplan fra din kommune i bestemte områder, som indeholder bestemmelser om, hvilken type tag der må lægges. Der findes for eksempel områder, hvor kun stråtag er tilladt.
Sådan finder du lokalplaner, som din ejendom er omfattet af:
- Gå ind på Plandata.dk
- Vælg din kommune i øverste højre hjørne under "Kortudsnit" eller indtast sommerhusets adresse på "Søg_adresse".
- Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
- I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
- I pdf-dokumentet vil der stå krav til tag, f.eks. "Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC."
Servitut
En servitut er en bestemmelse, der er tinglyst ejendommens matrikel. En servitut med bestemmelser for taget er relativt atypisk og vil oftest være at finde ved ejendomme, som er fredet.
Du kan tjekke servitutter for din ejendom på Tinglysning.dk. Log på med NemID eller MitID for at se servitutter tilknyttet din ejendom.
Generelt ligger prisen på et stråtag mellem 1.500 og 2.000 kr. per m². Prisen afhænger bl.a. af tagets kompleksitet, taghældning samt afstand til tagfoden.
Når du overvejer at skifte fra et stråtag til et fast tag, skal du være opmærksom på lokalplanreguleringer og arkitektoniske hensyn. Du bør undersøge i lokalplanen, om der er krav om stråtag ligesom det også kan være værd at tage kontakt til en arkitekt, før du går i gang.
Det moderne stråtag er klima- og miljøvenligt, brandsikkert, isolerende og med lang levetid. Til gengæld er det relativt dyrt at tække nyt stråtag, ligesom der også er mere løbende vedligeholdelse af stråtag sammenlignet med andre tagbelægninger.
Som almindelig boligejer kan du ikke selv udføre anden vedligeholdelse af stråtaget end regelmæssig inspektion. Stråtaget bør gennemgås grundigt nedefra minimum hvert andet år eller efter kraftig storm.