Det kan du læse om
Sadeltaget (også kendt som saddeltaget) er et af de mest udbredte tagformer i Danmark. Sadeltaget findes på alt fra de klassiske murermestervillaer til moderne parcelhuse. Det faktum at sadeltaget er så udbredt betyder, at stort set alle tagfirmaer og arkitekter har erfaring med tagformen. Som husejer betyder det, at du sjældnere vil støde på byggetekniske problemer undervejs i byggeriet, ligesom at tagformens popularitet giver mulighed for mere tekniske arkitektoniske modifikationer.
Læs alt om sadeltaget, priser og gode råd ved byggeriet med sadeltag nedenfor.
Ønsker du gratis rådgivning og tilbud på nyt valmtag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer, som specialiserer sig i sadeltage. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
- Hurtigt svar og tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til tagopgaven
Hvad er et sadeltag?
Sadeltaget består typisk af to tagflader og to opmurede gavle (på et længehus). Sadeltaget er et af de mest udbredt tagformer i Danmark. Det udmærker sig ved det klassiske og tidsløse udseende med et ganske almindeligt tag med kip. På sadeltaget er begge sider taget lige brede med ubrudt tagflader.
Hældningen på et sadeltag varierer mellem 25-60 grader, hvor den mest almindelige hældning er 45 grader. Hældningen på sadeltaget gør det velegnet til belægning med teglsten, idet tegltag kræver en vis hældning. Det er også muligt at belægge sadeltaget med eternittag.
Sadeltaget giver gode muligheder for at udnytte pladsen. Med kippen kan man enten benytte tagrummet som loft til opbevaring. Hvis man ønsker ekstra højde til loftet, er det også muligt at bygge loft til kip. Hvis man ønsker naturlige lysindfald, kan man med fordel montere ovenlysvinduer i tagbelægningen, ligesom tagformen også giver mulighed for at montere sadeltagskviste.
Hvad koster et sadeltag?
Prisen på et nyt sadeltag afhænger bl.a. af antal kvadratmeter tagoverflade, tagbelægning samt om der er tale om en ny opførsel af et sadeltag eller blot en renovering af eksisterende sadeltag. Et nyt sadeltag koster typisk 700-1.500 DKK per kvadratmeter tagoverflade afhængigt af bl.a. tagbelægning.
Prisen vil som sagt afhænge af en række faktorer. Heldigvis er du landet det helt rigtige sted, idet vi har udviklet en prisberegner til formålet. Tagrenovering.dk har indsamlet og gennemset 153 fakturaer fra tidligere tagrenoveringer fra en række tagfirmaer i Danmark. Dertil har vi beregnet den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hver enkel tagbelægning samt den gennemsnitlige pris for tillægsudstyr såsom ovenlysvinduer, stigetrin, renovering af skorsten mv.
Du kan prøve prisberegneren nedenfor:
Priseksempler for nyt sadeltag
Nedenfor har vi samlet et par priseksempler for nyt sadeltag for forskellige tagbelægninger. Det kan måske være med til at overskueliggøre den endelige pris, inden man går i gang med projektet:
Priseksempel: nyt tegltag på 110 m2 tag
Rødt, klassisk tegltag på 110 kvadratmeter, som skal udskiftes. Én tagkvist, stigetrin og tagrender på 40 meter udskiftes, ligesom skorstenen renoveres. Regnestykket vil således se ud som følger:
- Falstagsten i rødsten inkl. montering: 750 DKK x 110 m2 = 82.500 DKK
- Nyt undertag inkl. montering: 300 DKK x 110 m2 = 33.000 DKK
- Nye ståltagrender à 40 meter, tre nedløb til kloak og fire tagrendehjørner: 350 DKK x 40 meter + 900 DKK x 3 nedløb + 300 DKK x 4 tagrendehjørner = 17.900 DKK inkl. montering
- Udskiftning af stigetrin med 7 trin: 500 DKK x 7 trin = 3.500 DKK
- Montering af én tagkvist: fra 30.000 DKK inkl. montering
- Renovering af skorsten under 1 meter i højde: 5.000 DKK
Samlet pris: 171.900 DKK alt inklusive
Priseksempel: nyt eternittag på 110 m2 tag
Nyt skifereternittag på 110 m2. To nye ovenlysvinduer og tagrender på 40 meter udskiftes, ligesom skorstenen renoveres. Regnestykket vil således se ud som følger:
- 110 m2 diagonale skifereternitplader inkl. montering: 1.200 DKK x 110 m2 = 132.000 DKK
- Nyt 110 m2 diffusionsåbent undertag med strølægter og godkendte taglægter: 300 DKK x 110 m2 = 33.000 DKK
- To nye ovenlysvinduer inkl. montering: 10.000 DKK x 2 = 20.000 DKK
- Nye ståltagrender à 40 meter, tre nedløb til kloak og fire tagrendehjørner: 350 DKK x 40 meter + 900 DKK x 3 nedløb + 300 DKK x 4 tagrendehjørner = 17.900 DKK inkl. montering
- Renovering af skorsten under 1 meter i højde: 5.000 DKK
Samlet pris: 207.900 DKK alt inklusive
Hvornår skal jeg bygge med sadeltag?
Hvis du overvejer nybyg, overvejer du sikkert også tagformen. Her er sadeltag et sikkert valg. Sadeltaget er at finde på alt fra de klassiske murermestervillaer til moderne parcelhuse. Selv i dag, hvor bl.a. valmtaget har vundet indpas i det danske parcelhuslandskab, bliver sadeltaget stadig bygget i nybyg. Sadeltaget er dog ikke uden sine ulemper, som du kan læse mere om nedenfor i artiklen.
Hvis taget blot skal renoveres og der ikke er tale om nybyg, vil det som regel bedst kunne betale sig at renovere taget med den samme tagform som den eksisterende.
- LÆS OGSÅ: Hvad koster nyt fladt tag?
Sadeltag med eller uden udhæng?
Nyere opførelser med sadeltag har også et såkaldt udhæng. Udhæng betyder, at taget hænger ud over husets facade og kan give en smule bedre beskyttelse af murværket mod slidtage af vind og vejr. Det er dog ikke altid, at sadeltag med udhæng er at foretrække: med et mere klassisk, arkitektonisk udtryk vil det klassiske sadeltag uden udhæng formentlig være at foretrække.
Hvad er fordelene ved et sadeltag?
Nogle af fordelene ved et sadeltag er som følger:
- Sadeltaget er et klassisk og alsidigt tag, som alle danske tagfirmaer og arkitekter vil være bekendt med. Derfor vil du sjældnere støde på problemer undervejs i byggeprojektet, hvis du opfører eller renoverer et sadeltag.
- Sadeltaget giver mulighed for mere komplekse løsninger såsom nye tagkviste, hvis du vil have et naturligt lysindfald eller mere plads på tagetagen.
- Sadeltaget er velegnet til montering af ovenlysvinduer for naturligt lysindfald.
- Tagrummet i sadeltaget kan enten udnyttes som loft til opbevaring eller som loft til kip, hvis du ønsker højere til loftet.
- Det er et traditionelt tag, som går godt til de fleste huse i Danmark.
Hvad er ulemperne ved et sadeltag?
Nogle af ulemperne ved et sadeltag er som følger:
- Sadeltaget er oftest uden udhæng. Det kan have sine arkitektoniske fordele, hvis man ønsker, at huset har et klassisk udtryk. Udhæng som man f.eks. finder ved valmtag giver dog en lille smule mere beskyttelse til murværket end tag uden udhæng.
- Selvom man sagtens kan bygge sadeltag på parcelhuse, vil mange finde, at valmtaget rent arkitektonisk er mere velegnet til parcelhuset.
- Sadeltag er typisk en smule dyrere end f.eks. valmtag.
Inspiration til sadeltaget
Vi har samlet en række billeder af sadeltaget, som forhåbentlig kan være med til at give inspiration. Som man ser, benyttes sadeltaget både på moderne parcelhuse og klassiske murermestervillaer.
Hvad er forskellen mellem sadeltag og valmtag?
Et moderne sadeltag har fald til to sider og to opmurede gavle (på et længehus). Derfor skal ydervæggene i hver ende af huset mures meget højere op. Valmtaget har fald og udhæng til alle sider og erstatter derfor gavlen. Du kan læse mere om valmtag i vores artikel her.