Solcelletag pris: Hvad koster nyt tag med solceller inkl. montering?

Med en vidtrækkende klimalov, en årlig klimaplan og talrige grønne initiativer bliver Danmark fortsat mere elektrificeret. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde være rentabelt at investere i et tag med solceller, hvis man alligevel skal have skiftet taget.

I dag har man mulighed for både integrerede solcelletage og traditionelle solcelleanlæg. Integrerede solcelletage adskiller sig fra traditionelle solcelleanlæg ved at være betydeligt mere diskrete og pænere.

Læs mere om priser, inspiration og vejledning til nyt tag med solceller nedenfor.

Hvad koster et nyt tag med solceller?

Prisen på et integreret solcelletag som materiale ligger typisk mellem 1.400 kr. og op mod 2.100 kr. per m² inkl. moms, afhængigt af antallet af aktive solcelleplader (effektbehov) og tagets kompleksitet.

Den endelige kvadratmeterpris afhænger bl.a. af tagets kompleksitet (fx skotrender, valme, kviste),  og om du også ønsker batteri til solcelletaget. Bemærk at montageomkostninger til håndværkere kommer oveni materialeprisen.

Vælger du et traditionelt solcelleanlæg ovenpå det eksisterende tag, er det betydeligt billigere. For et solcelleanlæg inkl. batteri og montering skal du samlet forvente at betale 65.000-160.000 kr.

Video: hvordan fungerer et solcelletag?

Videoen produceret af Bolius beskriver, hvordan et solcelletag fungerer med boligejeren Gert.

Se et af Danmarks første solcelletage

Hvad er tilbagebetalingstiden på et solcelletag?

Overordnet set skal du forvente en tilbagebetalingstid på et integreret solcelletag på omkring 7-12 år og en forrentning på 10-15 pct. Tilbagebetalingstiden tager udgangspunkt i merudgiften til solcelletaget ift. konventionelt tag og besparelsen i elregningen.

Producenten Ennogie vurderer f.eks. efter egne beregninger at et nyt solcelletag der samlet koster 400.000 kr. i løbet af 30 år vil indtjene ejeren mellem 380.000-530.000 kr. – efter at taget først har tjent sig selv hjem.

Det er dog vigtigt at have en sund skepsis overfor beregninger af tilbagebetalingstiden – det gælder også ovenstående beregning fra Ennogie. Med notorisk volatile elpriser vil man aldrig med sikkerhed kunne forudse tilbagebetalingstiden.

Rentabilitet og tilbagebetalingstid: Sådan beregner du, om solcelletag kan betale sig

Første skridt i overvejelsen af et solcelletag er det rent økonomiske: kan solcelletaget betale sig? Producenter vil typisk gerne hjælpe med at foretage en sådan beregning gratis, men gængse rentabilitetsberegninger vil se ud som følger:

Påtænker du solcelleanlæg fremfor solcelletag, skal du selvsagt blot erstatte “Solcelletagets meromkostning ift. konventionelt tag” med den samlede udgift til solcelleanlægget.

Nedenfor finder du et regneeksempel, som tager udgangspunkt i en beregning forrentning og tilbagebetalingstid.

Bemærk, at økonomiske beregninger af rentabilitet og tilbagebetalingstid altid vil være forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes hovedsageligt, at man ikke kan forudse de fremtidige energipriser.

I hvor høj grad et solcelletag kan betale sig afhænger derudover bl.a. af:

Hvilke skatteregler gælder der for solcelleanlæg og solcelletag?

Dit eget forbrug af elektricitet genereret af solcelletaget er skattefrit, men hvis solcelletaget eller -anlægget er tilsluttet el- eller varmenettet, skal du måske betale skat af indtægten. Der findes to ordninger, som regulerer beskatning af solcelleanlæg:

Beskatning med den skematiske ordning

Du skal kun betale skat, hvis du har solgt el for mere end 7.000 DKK på et år. Du kan se, hvad du har solgt på din årlige afregning fra elselskabet. Hvis dit samlede salg fra dine energianlæg overstiger 7.000 DKK, skal du skrive 60 pct. af det overskydende beløb på årsopgørelsen i rubrik 20. Hvis I er flere, der ejer anlæggene, har I alle et bundfradrag på 7.000 kr. Et ægtepar har således et bundfradrag på 7.000 DKK x 2 = 14.000 DKK.

Eksempel: Jens har et solcelletag, som udover at dække eget elforbrug har solgt el for 9.200 DKK til elselskabet. Indtægten fratrukket bundfradraget er således 9.200 – 7.000 = 2.200 DKK. Den skattepligtige indtægt er således 2.200 DKK x 60 pct. = 1.320 DKK.

Skal jeg vælge solcelleanlæg eller integreret solcelletag?

Der findes to løsninger til at generere solenergi via taget: traditionelle solcelleanlæg og integrerede solcelletage.

Traditionelle solcelleanlæg var især udbredt i 2010’erne, da markedet for integrerede solcelletage endnu ikke var fuldt udviklet.

Solcelleanlæg

Solcelleanlæg er genkendelige som sorte, rektangulære paneler, der monteres oven på det eksisterende tag.

Mens solcelleanlæg hverken er lige så diskrete eller effektive som deres integrerede modparter, tilbyder de en mere økonomisk løsning.

Det gør solcelleanlæg særligt attraktive for anvendelse på for eksempel sommerhuse, og de kan installeres uafhængigt af, om taget skal renoveres eller ej.

Integrerede solcelletage

Integrerede solcelletage har først for nyligt vundet indpas i de danske parcelhuskvarterer. De er mere æstetisk tiltalende, fordi solcelleelementerne stort set er usynlige. En producent som Solartag producerer f.eks. integrerede solcelletage, som imiterer skifersten.

Integrerede solcelletage er betydeligt dyrere end solcelleanlæg (i samlet projektpris inkl. nyt tag), men de kan også være en fornuftig løsning, hvis taget alligevel skal skiftes inden for rimelig tidshorisont.

Solenergi giver bedre energimærkning og realkreditvurdering

Når du skal vurdere, om et solcelletag eller – anlæg kan betale sig, er det ikke kun tilbagebetalingstiden, du bør kigge på. En solcelleløsning medfører typisk også en bedre energimærkning og realkreditvurdering.

Når du får monteret et integreret solcelletag, vil du kunne rykke op i energimærkning. Det – i sig selv – medfører en bedre realkreditvurdering, ligesom reducerede fremtidige el-udgifter også øger realkreditvurderingen.

Producenter af solcelletag i Danmark

I Danmark findes der flere producenter af solcelletag, som kombinerer tagmaterialer med integrerede solceller for at skabe en æstetisk og funktionel løsning til både private og erhverv.

Solartag er en dansk producent af solcelletage, der er udviklet med fokus på høj æstetik og holdbarhed. Andre aktører på det danske marked inkluderer Ennogie, CM Solar, Steni.

Valget af producent afhænger oftest af faktorer som design, garanti, installation og økonomisk stabilitet. Ved valg af en solcelletagløsning anbefales det derfor at undersøge leverandørens erfaring, garantier og økonomiske fundament.

Producent	Trustpilot score	Antal Trustpilot anmeldelser	Ydelsesgaranti [1]	Produktgaranti
Solartag	4,6	65	25 år	40 år (på tagplader) [2]
Ennogie	3,2	3	25 år	10 år [3]
Viva Energi [4]	4,8	1.349	25 år	10 år [3]

Bemærkninger: [1] Ydelsesgaranti angiver den garanterede antal år, hvor solcellerne producerer mindst 80 pct. strøm sammenlignet med da solcellerne blev monteret. [2] Produktgarantien gælder for Solartag tagpladerne som klimaskærm. [3] Produktgarantien gælder solcelleanlæg. Kilde: manuel gennemgang foretaget april 2025.

Solartag

Solartag er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i produktion og levering af stilrene integrerede solcelletage. Virksomheden fungerer udelukkende som materialeleverandør og tilbyder ikke montageydelser.

Prisen for et Solartag afhænger af projektets specifikationer og det ønskede antal watt peak (WP). Generelt ligger kvadratmeterprisen for materialerne mellem 1.400 kr. og 2.100 kr. inkl. moms, afhængigt af projektets omfang og kundens ønsker til effekt.

Et tilbud fra Solartag inkluderer alle nødvendige tagmaterialer, inverter og moms. Det er vigtigt at bemærke, at montage ikke er inkluderet, da Solartag udelukkende leverer materialer.

Solartag har over 7 års erfaring og har leveret materialer til over 500 tage i 8 lande. Garantien omfatter 40 års produktgaranti på tagpladerne som klimaskærm og 25 års ydelsesgaranti på solcellerne (minimum 80% ydelse).

Læs mere om Solartag i vores artikel her.

Ennogie

Ligesom Solartag er Ennogie en dansk producent af integrerede solcelletag. Producenten har per 2021 monteret mere end 250 solcelletag i Danmark og vundet priser som iF Design Award, Danish Design Award, Sustainable Build mv.

Hvilke love og regler gælder der for montering af solcelletag?

Uanset om du skal have monteret selvstændige solcelleanlæg eller integreret solcelletag gælder der en række regler for montering af solceller på husets tag. For regler for solceller på taget skal du orientere dig mod Bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter.

Typisk vil firmaet som monterer solcellerne være behjælpelig med rådgivning for så vidt angår relevante regler, som gør sig gældende for din ejendom. De fleste kommuners teknik- og miljøforvaltning tilbyder også som regel gratis rådgivning.

Bygningsreglementet

I Bygningsreglementet er der regler for, hvor højt og hvor langt fra naboskel solcellerne må sidde. Du finder de specifikke regler i BR18 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger (§ 299 – § 328).

Vælger du integrerede solcelletag, gælder der desuden de generelle tekniske bestemmelser for tagbelægning. Taget skal bl.a. kunne modstå vind og vejr, være brandsikker og sikret mod fugtskader. Tilsvarende gælder der også en række bestemmelser i Bygningsreglementet som udstikker bestemmelser for hvilke typer tag, der må bruges på en pågældende bygning.

Lokalplan

En lokalplan er en plan, der fastlægger rammerne for bebyggelse i et bestemt område, som udarbejdes af kommunen. Lokalplanen kan indeholde restriktioner der enten direkte eller indirekte besværliggør opsættelse af solcelleanlæg.

I lokalplanerne kan der være fastlagt, at der f.eks. ikke må være reflekterede tagmaterialer eller helt specifikt at tage skal fremstå i ens materialer. Lokalplaner kan være meget forskellige, så du bliver nødt til at læse din egen igennem for at se om der kan være blokeringer for opsætning af solceller.

Sådan finder du lokalplaner, som din ejendom er omfattet af:

1. Gå ind på Plandata.dk
2. Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit” eller indtast sommerhusets adresse på “Søg_adresse”.
3. Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
4. I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
5. I pdf-dokumentet vil der stå krav til tag, f.eks. “Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.”

Servitut

En servitut er en bestemmelse, der er tinglyst ejendommens matrikel. En servitut med bestemmelser for specifikt solcelletag er selvsagt relativt atypisk og vil oftest være at finde ved ejendomme, som er fredet.

Du kan tjekke servitutter for din ejendom på Tinglysning.dk. Log på med NemID eller MitID for at se servitutter tilknyttet din ejendom.

Solcelletage er i fortsat vækst i Danmark

I 2018 bidrog solceller med 4 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Det lyder måske ikke af meget, men til sammenligning bidrog solceller blot til 0,3 procent af Danmarks samlede energiforbrug i 2012.

Det er en årlig gennemsnitlig vækst på 222 procent i perioden 2012-2018. Det viser tal fra Energistyrelsen, og tallene dækker både private, offentlige og erhverv. Der er godt 106.000 solcelleanlæg i oktober 2019.

Selvom det derfor måske kan virke uvist og nyt med montering af solcelletag, kommer der flere og flere solcelletag i Danmark. Samtidig falder prisen, batterierne bliver bedre, og både æstetik og effektivitet forbedres.

Kan man få solcelletag fra Tesla?

Der har fra den amerikanske elbilsproducent Tesla været løbende meldinger om muligheden for solcelletag i Danmark. Udmeldingerne har dog ikke materialiseret sig i konkrete købsmuligheder.

Tesla annoncerede sit solcelletag i 2016, men i 2025 er løsningen fortsat ikke kommet til Danmark. Talrige journalister, boligejere og eksperter har forsøgt at kontakte Tesla med dato for lanceringen uden held. Læs bl.a. Bolius’ artikel om problemstillingen.

Overvejer man et nyt integreret solcelletag, anbefaler vi, at man indhenter tilbud fra en af de øvrige producenter, som allerede har en lanceret, monteret og afprøvet løsning på det danske marked.