Nyt tegltag: Læs om priser, levetid, holdbarhed i 2025

Det røde tegltag er karakteristisk for danske villaer. Teglsten har en lang levetid på 60-100 år, et klassisk udseende og et lavt vedligeholdelsesbehov. Tegltaget er dog dyrt, og betontagsten kan i nogle tilfælde være en billigere og lettere tagløsning.

Læs mere om priser, levetid, regler og råd ved tagrenovering af tegltaget nedenfor.

Få gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt tegltag

Ønsker du gratis rådgivning og tilbud på nyt tegltag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.

  • Hurtigt svar og tilbud i hele landet
  • 3byggetilbud har 4,6 stjerner på Trustpilot og over 400.000 udførte byggeopgaver
  • 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til tagopgaven

Hvad koster et nyt tegltag?

Et nyt tegltag koster typisk mellem 1.700-2.300 kr. pr. m2. Prisen afhænger bl.a. af tillægsydelser i forbindelse med tagrenoveringen såsom nyt undertag eller efterisolering af loft eller tag.

Derudover vil prisen også afhænge afhænge af tagets kompleksitet og udformning. Tage med høj taghældning og højt til tagfoden er dyrere at renovere, fordi det er forbundet med mere stilladsarbejde.

Priseksempel: Nyt 140 m2 tegltag på 1-plans hus

På Fyn fik en boligejer skiftet sit 140 m2 tag på 1-plans huset. Boligejeren indhentede fire tilbud, hvoraf det dyreste kostede 350.000 kr. alene for taget.

Tilbuddet, som boligejeren valgte, lød på 250.000 kr. og inkluderede:

  • Fjernelse og bortskaffelse af det gamle eternittag med asbest
  • Nyt tegltag med undertag
  • Tre nye gavle og nyt udhæng rundt om hele taget
  • 200 mm isolering på loftet og hævet gangbro

Arbejdet tog cirka to uger.

Prisberegner til udskiftning af tegltaget

Hvad afhænger prisen af?

Den endelige pris på et nyt tegltag afhænger af en række faktorer, hvorfor prisestimater altid vil være forbundet med en vis usikkerhed. Nogle af faktorerne som kan nævnes er:

  • Taghældning og højde til tagfod: Større hældning og højde fra terræn til tagfod øger kompleksiteten og kræver mere stillads, sikkerhed og tid. Ved høje, stejle tage kan stilladsarbejdet alene koste 60-80.000 kr. ekstra.
  • Tagets kompleksitet: Tagopgaven kompliceres af antallet af elementer, der bryder tagfladen, såsom ovenlysvinduer, kviste og skorstene, samt antallet af tagflader. Tagets tæthed skal nemlig sikres med specialtilpassede inddækninger og skotrender af metal.
  • Tagtilbehør: Når taget udskiftes, vil det i mange tilfælde også give mening at udskifte tillægsudstyr såsom ovenlysvinduer, kviste, skorsten mv. Alene en enkelt ny tagkvist kan koste mellem 30-50.000 kr.
  • Nedrivning: Afhængigt af type og størrelse af tagrenoveringen, kan du muligvis selv stå for nedrivning af eksisterende tag. Her kan du typisk spare omkring 10.000-15.000. Hvis taget er asbestholdigt, bør du dog overlade arbejdet til professionelle.
Få 3 gratis tilbud på nyt tegltag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Kan man montere tegltag uden undertag?

Nej, det frarådes som udgangspunkt at montere tegltag uden undertag. Tegltage kræver normalt et undertag for at sikre tilstrækkelig tæthed og beskyttelse mod indtrængende fugt som slagregn og fygesne.

Med stejle tegltage med over 40 graders hældning kan man i nogle tilfælde dog nøjes med at understryge tegltaget. Prisen og levetiden på tegltaget taget i betragtning vil det dog altid anbefales, at man får monteret undertag på tegltaget.

Hvilket undertag skal jeg vælge til mit tegltag?

Teglsten har en lang levetid på op til 100 år, og derfor anbefales det, at man vælger et undertag med en tilsvarende lang levetid. Når undertaget har udtjent sin levetid, skal hele taget nemlig udskiftes, og derfor er det en god idé at vælge et undertag med en levetid, som matcher tagbelægningens.

Et fast undertag består af krydsfinérplader med tagpap ovenpå og koster typisk 200-400 kr. pr. m2.

Efterisolering af tegltag

Hvis loftet i forvejen ikke er isoleret eller ikke er isoleret i tilstrækkelig grad, vil det give rigtig god mening at gøre det samtidig med en udskiftning af tegltaget.

Man har jf. Bygningsreglementet også pligt til at efterisolere taget, når man alligevel er i gang med at renovere, såfremt det er rentabelt (kilde: Sparenergi.dk).

Prisen på efterisolering af loftet afhænger af tykkelse, type af isolering og antallet m2. For 200 mm efterisolering af et loft på 140 m2 inkl. etablering af nye gangbro skal du forvente priser omkring 30-40.000 kr. Se mere om loftisolering i vores artikel her.

Få 3 gratis tilbud på nyt tegltag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvilke regler skal jeg være opmærksom på ved glaserede teglsten?

Glaserede teglsten er blevet stadigt mere populært de seneste par år. Før du lægger glaserede teglsten på dit tag, er det dog vigtigt at undersøge, om det overhovedet er tilladt i din kommune.

Mange kommuner har nemlig i deres lokalplaner forbudt tagbelægning med høj glansværdi, typisk med formuleringer som “blanke eller reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes“. Blanke overflader kan nemlig skabe generende genskin for naboerne, når solens stråler rammer taget.

Tjek derfor altid først lokalplanen eller kontakt kommunen for at afklare, hvilke regler der gælder i dit område. Læs mere om relevante love og regler ved tagrenovering i vores afsnit her.

Hvad er de typiske skader på tagltage?

Skader på tegltaget skal udbedres, men det kan også være en indikation på,

  • Frostspringninger og skader i teglstenene: Tjek de enkelte teglsten for skader eller utætheder. Utætheder kan lede til fugt- og vandskader og bør udbedres med det samme. Udskift de enkelte beskadigede teglsten. Et eftersyn er typisk tilstrækkeligt.
  • Fuldmuret rygning: En fuldmuret rygning (toppen af taget) som er mere end 20 år gammel er særlig udsat for skader og frostspringninger, da rygningen med tiden falder fra hinanden. Tjek derfor taget efter særlig grundigt på toppen, og sørg også for at fjerne mos og alger, da det er med til at nedbryde mørtlen.
  • Inddækninger: Inddækninger er bukket metal, som sikrer vandtæthed omkring skorsten, antenne, kviste, ovenlysvinduer mv. Beskadigede inddækninger kan medføre utætheder i taget. Tjek derfor, at de er intakte.
Typiske skader på ældre tegltage - Jydsk Tagteknik
Få 3 gratis tilbud på nyt tegltag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Skal tegltaget udskiftes, eller kan jeg nøjes med reparation?

Der findes ikke et facit for, hvorvidt tegltaget skal udskiftes, eller om man kan nøjes med en reparation. Der er dog følgende typiske tegn på, at hele tegltaget skal udskiftes:

  • Undertagets tilstand og levetid: Man kan sjældent skifte et undertag uden at skifte hele tagkonstruktionen. I nogle tilfælde kan tegltaget understryges, men har undertaget overskredet sin forventede levetid, og er der desuden opstået omfattende utætheder i konstruktionen, kan en udskiftning være nødvendig.
  • Mange utætheder i tegltaget: Hvis taget har mange utætheder, og det er svært at lokalisere de præcise steder, hvor vandet trænger ind, kan det være nødvendigt at skifte hele taget.
  • Omfattende ændringer af tagkonstruktionen: Ønsker man udnyttelse af loftrum, loft til kip mv., kan det være nødvendigt at udskifte hele taget for f.eks. at etablere nye indvendige vægge, forstærke eller udskifte spær el.lign.

Du bør altid konsultere dig med en byggerådgiver i en endelig beslutning om hvorvidt en reparation eller komplet renovering af tegltaget er mest hensigtsmæssigt. Du kan enten hyre en uvildig byggerådgiver eller få udført et gratis tagtjek af et tagfirma.

Få 3 gratis tilbud på nyt tegltag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Skal jeg vælge betontagsten eller teglsten?

Betontagsten har vundet indpas som et attraktivt alternativ til de traditionelle teglsten. I dag kan man få betontagsten som er næsten identiske med teglsten. Betontagsten er 10-20 pct. billigere end teglsten og ofte betydeligt lettere.

Til gengæld har betontagsten en smule kortere levetid sammenlignet med teglsten.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?

2 kommentarer til “Nyt tegltag: Læs om priser, levetid, holdbarhed i 2025”

    • Hej Brian

      Selvfølgelig. Du kan benytte formularen øverst på siden ved knappen “Få tilbud nyt tegltag” eller benytte linket til 3byggetilbud.dk her. Begge dele fører til tilbudsportalen for nyt tegltag hos 3byggetilbud.

      Bh Redaktionen

      Svar

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.