Det kan du læse om
- 1 Hvad koster et nyt tag med tagpap?
- 2 Hvad er tagpap?
- 3 Hvad er fordelene ved tagpap?
- 4 Hvad er ulemperne ved tagpap?
- 5 Skal jeg vælge 1- eller 2-lag tagpap?
- 6 Hvad afhænger prisen på nyt tagpaptag af?
- 7 Hvad koster ICOPAL tagpap?
- 8 Regler og love: På hvilke tage må man bruge tagpap?
- 9 Gør-det-selv montering af tagpap
- 10 Vedligeholdelse af tagpap
- 11 Må man selv lægge tag med tagpap?
- 12 Underlag til tagpap
- 13 Hvor længe holder et tag med tagpap?
- 14 Kan man få fradrag for nyt tag gennem håndværkerfradraget?
- 15 Ofte stillede spørgsmål:
Tagpap er en særdeles populær tagtype. Det gælder især på tage på garager, sommerhuse og udehuse, men tagpap anvendes også til helt almindelige huse. Tagpap er let at opsætte og billigt, men det til trods kan tagpap have en særdeles lang levetid på helt op til 40 år.
Nedenfor finder du prisestimater, som bygger på en rundspørge af tagfirmaer i Danmark, samt råd til, hvordan du går til opgaven.
Ønsker du gratis rådgivning til nyt tag med tagpap og 3 uforpligtende tilbud, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 håndværkeropgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark.
- Tilbud i hele landet på nyt tag
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning
- Hurtigt svar
Hvad koster et nyt tag med tagpap?
Tabel 1. Kvadratmeterpris på tagpaptag (inkl. moms)*
Uden montering | Med montering | |
---|---|---|
1-lag tagpap | 400-500 kr. per m2 | 900-1.200 kr. per m2 |
2-lag tagpap | 500-600 kr. per m2 | 1.200-1.500 kr per m2 |
*: Prisestimaterne for uden og med montering bygger på hhv. et manuel pristjek af materialeudgifter samt en rundspørge blandt udvalgte tagfirmaer, som Tagrenovering.dk har været i kontakt med.
Bemærk, at ovenstående prisestimater er forbundet med væsentlig usikkerhed, og vi anbefaler derfor, at man benytter sig af formularen øverst i artiklen og indhenter tilbud, hvis man vil have et sikkert bud på, hvad det vil koste.
Hvad er tagpap?
Navnet “tagpap” kommer af, at man i gamle dage lavede tagpap af pap. Det gør man ikke længere i dag. I dag består tagpap af polyesterfibrer af en række ‘baner’, som er brændt fast på en plade eller bræddebeklædning oven på tagspærer.
Polyesterfibrene sikrer tagpappen styrke og holdbarhed. Omkring kernen af polyesterfibrer ligger et lag bitumen (et bindestof), som består af asfalt blandet med syntetisk gummi, som er med til at gøre materialet blødt.
Disse polyesterfibrer ligner asfalt, og af samme årsag kaldes tagpap også for asfaltpap. Derudover fås tagpap i farverne lys grå, sort, grøn, teglrød og hvid. Vil man sikre sig tagpap af høj kvalitet, bør man vælge tagpap, som indeholder SBS-højpolymerbitumen.
Hvad er fordelene ved tagpap?
Tagpap har en lang række fordele, navnligt:
- Let at opsætte og kan gøres af alle med erfaring fra lignende byggeopgaver.
- Perfekt til udehuse, garager og sommerhuse, da tagpap er let og således ikke kræver stærk tagkonstruktion til at bære tagdækningen.
- Lang levetid på op til 40 år, hvis det monteres korrekt. Nogle tagfirmaer giver 20 års garanti efter montering.
- Billigt i forhold til andre tagmaterialer, kun overgået af ståltag.
- Særlig god løsning til flade tage, og kan benyttes på alle taghældninger.
Derudover er en særlig fordel ved tagpap, at man altid kan lægge et ekstra lag tagpap i områder som eventuelt er utæt. Samme frihed har man ikke ved langt de fleste andre tagtyper, f.eks. tegltag.
Hvad er ulemperne ved tagpap?
- Tagpap er ikke tilladt alle steder og kan bl.a. være begrænset af servitutter og lokalplaner. Tjek derfor de servitutter og lokalplaner, som din ejendom er omfattet, inden du påbegynder projektet.
- Rent arkitektonisk er tagpap mere velegnet på sommerhuse, udehuse mv. Tagpap kan dog være en god løsning på visse helårshuse – særligt hvis der har været en arkitekt inde over.
- Tagpap har en kortere levetid end andre tagtyper og den forventede holdbarhed af et tag med tagpap er mellem 20 og 40 år. Herefter kan der dog ofte lægges nyt tagpap ovenpå det gamle.
Skal jeg vælge 1- eller 2-lag tagpap?
Uanset om du påtænker selv at lægge tagpap eller om du hyrer en håndværker til opgaven, skal du tage stilling til, om der skal være tale om 1-lag eller 2-lag tagpap. Vi anbefaler som udgangspunkt, at man vælger et 2-lag tagpap af flere grunde:
- Tage med en hældning under 1:20 (dvs. 5% fald) bør altid dækkes med to lag tagpap.
- 2-lag tagpap giver et bedre resultat som holder flere år.
- 2-lag tagpap er ikke dobbelt så dyrt som 1-lag tagpap: det skyldes især, at meget af arbejdet og materialerne er det samme uanset antallet af paplag – forberedelser og afsluttende ting som inddækninger og lignende.
Når det er sagt er det dog ikke i alle tilfælde, at 2-lag tagpap er at foretrække. Hvis du blot lægger tagpap på et cykelskur eller lignende, kan det måske være en fordel at vælge 1-lag tagpap, fordi det er en smule billigere.
Hvad afhænger prisen på nyt tagpaptag af?
Prisen på et nyt tag med tagpap afhænger primært af følgende faktorer:
- Arealet af taget i kvadratmeter
- Hvorvidt man selv lægger taget, eller hyrer et tagfirma til opgaven
- Hvor mange lag tagpap man lægger taget med
- Hvorvidt man vælger 1-lags-tagpap eller 2-lags-tagpap
- Hvorvidt man bruger tagbrædder eller vandfast krydsfinér som underlag til tagpappet (vandfast krydsfinér er billigere men øger til gengæld risikoen for fugtskader)
- Hvorvidt der også skal lægges lister omkring taget
- Inddækninger såsom rør og vinduer gør taget mere komplekst og øger derfor også prisen
Hvad koster ICOPAL tagpap?
ICOPAL er en af de største og mest populære producenter af tagpap i Danmark. Det skyldes, at ICOPAL specialiserer sig i tagpap, særligt indenfor gør-det-selv. De tilbyder et bredt sortiment af både selvklæbende tagpap – under navnet ICOPAL Top – samt tagpap med selvklæbende sider – under navnet ICOPAL Topsafe.
ICOPAL selvklæbende Top
Hvis du har mod på selv at lægge tag på skur, carport, garage mv., er ICOPAL selvklæbende Top et godt valg. Fordelen med ICOPAL selvklæbende Top er – som navnet antyder – at det er selvklæbende, hvorfor du er fri for at skulle leje og arbejde med gasbrænder. Særligt det at arbejde med gasbrænder frarådes af uerfarne, da man nemt kan komme til skade eller monterer tagpappen forkert.
Bagsiden af ICOPAL Top er belagt med bitumen, som hæftes optimalt til basen uden behov for gasbrænder. Oversiden er belagt med sort skifer. En ekstra fordel ved ICOPAL Top – udover at man ikke behøver gasbrænder – er, at det er nemt at skære til, så det får den perfekte størrelse til underlaget.
ICOPAL Top kan bruge på både nye og gamle tage.
Specifikationer:
- Selvklæbende effekt
- Nem at montere (uden brug af gasbrænder)
- Nem at skære i for korrekt tilpasning
- God pris på tagpap i høj kvalitet
- 10 års produktgaranti
ICOPAL Topsafe
Ligesom ICOPAL selvklæbende Top kan man lægge ICOPAL Topsafe uden gasbrænder; det kræver nemlig kun søm. Langs siderne er pappet belagt med klæbende kanter, der gør monteringen mere sikker, nem og smidig. I siderne fastgøres ICOPAL Topsafe med søm og i enden fastgøres den med tagklæber.
ICOPAL TopSafe anvendes som 1-lagsdækning på nye og eksisterende tage med sømbart underlag. Icopal TopSafe har stor styrke, er sømfast, har god perforationsmodstand og kan optage mindre bevægelser fra underlaget. SBS-bitumen giver stor og blivende kuldefleksibilitet, sikrer mod kuldeknæk og øger tagdækningens levetid.
Produktet måler 1x5m og egner sig til mindre bygninger i og omkring haven.
Pris: en rulle ICOPAL Topsafe fås for 900,- DKK per 1x5m rulle. Det er således en pris på ca. 180 DKK per m2.
Specifikationer:
- Gør-det-selv venlig uden behov for gasbrænder (har selvklæbende kanter)
- Skal monteres med søm
Regler og love: På hvilke tage må man bruge tagpap?
Man kan i princippet bruge tagpap på alle typer tage. Dog anvendes tagpap oftest på sommerhustage, garagetage o.lign., da tagpappens lethed ikke påkræver stærk tagkonstruktion.
Man skal desuden være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for området, som gør, at det ikke er tilladt at anvende tagpap på huset. Disse regler kan man finde på områdets lokalplan samt i ejendommens tinglysningsbog.
Sådan tjekker du, om du må bruge tagpap jf. lokalplanen
Der kan være udstukket en lokalplan fra din kommune i bestemte områder, som indeholder bestemmelser om, hvilken type tag der må lægges.
Der findes for eksempel områder, hvor kun stråtag er tilladt. Sådan finder du lokalplaner, som din ejendom er omfattet af:
- Gå ind på Plandata.dk
- Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit” eller indtast sommerhusets adresse på “Søg_adresse”.
- Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
- I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
- I pdf-dokumentet vil der stå krav til tag, f.eks. “Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.”
Sådan tjekker du, om du må bruge tagpap jf. evt. servitutter
Derudover kan der være udstukket særlige servitutter på husets matrikel, som stiller specifikke krav til tagets eller husets udformning. En servitut med bestemmelser for taget er relativt atypisk og vil oftest være at finde ved ejendomme, som er fredet.
Du kan tjekke servitutter for din ejendom på Tinglysning.dk. Log på med NemID eller MitID for at se servitutter tilknyttet din ejendom.
Gør-det-selv montering af tagpap
Hvis du ønsker selv at lægge tagpap, anbefales det, at du bruger selvklæbende tagpap – dvs. enten ICOPAL selvklæbende Top eller ICOPAL Topsafe. Derved undgår du at skulle leje og arbejde med en gasbrænder, hvilket generelt frarådes at bruges af uerfarne privatpersoner.
Selvklæbende tagpap anbefales som regel kun at bruges på små tag – dvs. enten garage, skur eller indkørsel. Ved større tag som fx sommerhustag el.lign., skal man som regel bruge tagpap, som fastlægges med gasbrænder. Derfor bør du altså kun begive dig ud i en montering af tagpap, hvis der er tale om montering på garage, skur eller indkørsel, mens montering af tagpap på sommerhus bør udføres af en professionel håndværker.
Når du begiver dig ud i en gør-det-selv montering af tagpap bør du være opmærksom på følgende:
- Beregn tagpap pris pr. m2 du skal bruge på forhånd
- Brug kun selvklæbende tagpap – dvs. ICOPAL selvklæbende Top eller ICOPAL Topsafe – da du derved undgår at skulle arbejde med gasbrænder
Tagtypen skal placeres i baner, og hvor overlapningerne skal brændes sammen. Du kan spare dig selv for både tid, kræfter, penge og farlige situationer ved at bestille en professionel håndværker til at udføre opgaven. Herved opnås tilmed en længere levetid på dit tag.
Videoen nedenfor illustrerer, hvordan tagpap lægges:
Materialeliste ved gør-det-selv
Lægger du selv tagpap på mindre tag, skal du regne med følgende materialeliste:
- Eventuelt stige eller stillads (stillads er typisk kun nødvendigt ved tag med markant hældning)
- Arbejdshandsker
- Tagtæt patron til fugning
- Klæber til tagpap (er allerede integreret i ICOPAL selvklæber Top og ICOPAL Topsafe)
- Rygning til skruer (til tag med hældning)
- Søm
- Kniv (til beskæring af tagpap for korrekt størrelse)
- Hammer
- Eventuelt gasbrænder (bør dog kun udføres af professionel håndværker)
Vedligeholdelse af tagpap
Tagpap kræver som regel ikke vedligeholdelse de første 10 år, men her efter skal taget gerne overstrøes med asfalt, gerne på en varm sommerdag, så asfalten kan trænge ned i tagets mindste revner og tætne tagfladen.
Derudover tilbyder producenten Icopal også flydende produkter til forstærkninger ved steder omkring tagpappet som er ekstra udsat for utætheder og slid. Icopal illustrerer produktet i videoen nedenfor:
Må man selv lægge tag med tagpap?
Man kan i princippet godt selv lægge tag med tagpap. Der er nemlig ingen regler for, hvordan et tag med tagpap skal lægges, eller hvem der må eller skal gøre det. Dog anbefaler vi, at man får en professionel – eller en, som har erfaring fra lignende byggeopgaver – til at udføre opgaven. Det skyldes følgende:
- At brænde tagpap på taget er ikke ufarligt. Det kræver en stor flamme, og hospitalsvæsenet beretter om mange eksempler på forbrændinger og brandskader i forbindelse med fastbrænding af tagpap.
- Banerne med tagpap kan være svære at styre, så de ligger lige på tagfladen og underlaget. Udover at det kan være en æstetisk gene, risikerer man også, at det fører til utætheder i taget.
- Det at lægge tagpap er typisk ikke den mest komplicerede del af opgaven. Inddækninger, skotrender og andet specifikt og teknisk arbejde kan være svært, og det er vigtigt, at det udføres ordentligt. Ellers kan det føre til utætheder, hvor der kan trænge fugt ind, som forringer tagkonstruktionens holdbarhed.
- Banerne af tagpap vejer næsten 40 kg og er meget store og tunge at arbejde med.
Hvis man ønsker at få tilbud på opgaven med nyt tagpap, anbefaler vi, at man benytter formularen øverst i artiklen.
Underlag til tagpap
Tagpap kræver ikke undertag i traditionel forstand, men det kræver dog et fast underlag af f.eks. brædder eller godkendte OSB-plader. OSB-plader står for oriented strand board, og er plader fremstillet af grove træspåner. Underlaget beklædes desuden med underpap.
Der er derudover mulighed for at bruge vandfast krydsfinér som underlag til tagpap. Det er billigere end tagbrædder, men til gengæld er der større risiko for vækst af skimmelsvamp på krydsfinérplader. Det anbefales, at man bruger tagbrædder til tagpaptag som skal benyttes til beboelse, mens man kan nøjes med vandfast krydsfinér som underlag til tagpap til f.eks. skure, garager mv.
Hvor længe holder et tag med tagpap?
Levetiden for tagpap afhænger i sagens natur af en lang række faktorer, men under optimale forhold – og hvis man husker at vedligeholde tagpappet – kan et tag med tagpap holde sig op til ca. 40 år. Flere entrepriser som lægger tagpap giver op til 15 års garanti på pålægningen, herunder fugtskader og lignende.
Har man mulighed for det, anbefales det, at man finder et tagfirma, som giver garanti på taglægningen. På den måde sikrer man, at firmaet har incitament til at lægge taget ordentligt. Levetiden på et nyt af følgende faktorer:
- Kvaliteten af belagt tagpap samt antallet af lag
- Kvaliteten af pålægning og montering af tagpap, herunder hvordan tagpappen er lagt omkring inddækninger og andre områder som typisk er udsat for fugtskader
- Tagets hældning
- Vedligeholdelse
Kan man få fradrag for nyt tag gennem håndværkerfradraget?
Med Finansloven for 2022 bliver håndværkerfradraget afskaffet per 1. april 2022. Man kan således desværre ikke få fradrag for at lægge nyt tagpaptag.
Ofte stillede spørgsmål:
Prisen på tagpap med montering af et tagfirma ligger prisen på 900-1.200 kr. per m2 for 1-lag og 1.200-1.500 kr. per m2 for 2-lag. Denne pris omfatter kun montering af selve tagpappen. Husk derfor også at budgettere med ekstra opgaver såsom nye tagrender eller nye ovenlysvinduer.
Vælger du selv at lægge tagpap på taget, vil prisen være omkring 400-500 kr. per m2 1-lag tagpap og 500-600 kr. per m2 for 2-lag tagpap. Denne kvadratmeterpris omfatter kun selve materialeudgiften.