Det kan du læse om
Undertaget har til formål at skabe yderligere tæthed til tagbelægninger, der ikke er helt tætte. Det gælder f.eks. klassiske tagsten med større mellemrum, hvor undertaget udgør en væsentlig del af tagets samlede tæthed. Se bl.a. vores artikel om undertag her.
Som udgangspunkt kræver tagbelægninger, der er helt tætte, ikke undertag. Det gælder bl.a. tagpap, fibercement, ståltagplader og visse typer betontagsten. Se den komplette oversigt over tagtyper der ikke kræver undertag nedenfor.
Ønsker du gratis rådgivning til nyt tag uden undertag og 3 uforpligtende tilbud, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 håndværkeropgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark.
- Tilbud i hele landet
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning
- Hurtigt svar
Oversigt: Hvilke tagtyper kræver IKKE undertag?
Formålet med et undertag er at skabe yderligere tæthed i tagkonstruktionen. Hvis tagbelægningen i forvejen er tæt, er der derfor ikke behov for undertag. Disse tagtyper inkluderer tagpap, fibercement, ståltag og nogle typer betontagsten.
Tagtyper som tagpap kræver ikke undertag men underlag, ligesom det for ståltag som minimum anbefales, at man får monteret dampspærre.
Tagtype | Kræver undertag? | Forventet levetid | Min. taghældning | Pris per m2 inkl. montering |
---|---|---|---|---|
Tagpap | Nej, men kræver underlag | 20-50 år | 1,5-3° | Fra 1.200 kr. |
Eternitplader | Nej | 30-40 år | 14° | Fra 800 kr. |
Ståltag | Nej, men producenter anbefaler dampspærre | 30-40 år | 5-12° | Fra 700 kr. |
Betontagsten | Nej, ikke for visse betontagsten | 30-50 år | 20° | Fra 1.600 kr. |
Tagpap kræver ikke undertag men dog fast underlag
Fortsat flere tage belægges med tagpap i Danmark – ikke kun i sommerhusområder men også på helårshuse. Tagpap er let og billigt at opsætte og har typisk en lang levetid på op til 50 år – nogle tagfirmaer giver 20 års garanti efter montering.
Tagpap kræver ikke undertag, fordi det i sig selv er fuldstændig tæt. Det kræver dog fast underlag af f.eks. brædder eller godkendte OSB-plader. OSB-plader står for oriented strand board, og er plader fremstillet af grove træspåner. Underlaget beklædes desuden med underpap.
Der er derudover mulighed for at bruge vandfast krydsfinér som underlag til tagpap. Det er billigere end tagbrædder, men til gengæld er der større risiko for vækst af skimmelsvamp på krydsfinérplader. Du kan læse mere om tagpap i vores artikel.
De vejledende priserne for tagpap er som følger:
Uden montering | Med montering | |
---|---|---|
1-lag tagpap | 400-500 kr. per m2 | 900-1.200 kr. per m2 |
2-lag tagpap | 500-600 kr. per m2 | 1.200-1.500 kr per m2 |
Eternit- og bølgeeternitplader kræver ikke undertag
Eternit- og bølgeeternitplader anses for 100 pct. tætte og kræver derfor heller ikke undertag. I de vandrette overlæg mellem pladerne tætnes pladerne med strimler af PVC-skum, og der er derfor ikke behov for undertag for yderligere tætning.
Eternits tekniske betegnelse er fibercement. Eternittaget består således primært af cement med iblandet fibre, som sikrer taget fleksibilitet og styrke – langt mere end f.eks. beton, som er langt mindre fleksibelt. Læs mere om eternittag i vores artikel her.
De vejledende priser for eternittag med og uden montering inkl. moms.
Eternittype | Pris per m2 inkl. montering |
---|---|
Bølgeeternittag (B6, B7 mv.) | 800-1.000 kr. |
Eternitskifertag | 1.100-1.400 kr. |
Toscana | 1.100-1.400 kr. |
Undertag kan i nogle tilfælde undlades ved ståltag
Ved montering af Decra (AeroDek) ståltag kan man i visse tilfælde undlade undertag. Det gælder, hvis man anvender en såkaldt tag-på-tag løsning, hvor det eksisterende tag anvendes som et slags undertag.
En af ulemperne ved at lægge ståltag på det eksisterende tag er dog, at man ikke altid har mulighed for at kontrollere om der skulle være opstået skader på den underliggende tagkonstruktion. Det kan føre til bekostelige fugt- og skimmelskader, dårligt indeklima eller dårlig isolering.
Læs mere om ståltag i vores artikel her.
Ståltagtype | Pris per m2 inkl. montering og moms men ekskl. tillægsudstyr |
---|---|
Decra (Aerodek) ståltag | Ca. 1.300 kr. per m2 |
Metrotile ståltag | Ca. 1.200 kr. per m2 |
Profilmetal ståltag | Ca. 1.150 kr. per m2 |
Lindab ståltag | Ca. 1.100 kr. per m2 |
HP-ståltag | Ca. 1.100 kr. per m2 |
Monier B&C Danflock betontagsten er med fugesystemet særligt udviklet til at overflødiggøre brugen af undertag.
Danflock ligger i tagstenens overlæg som et fugebånd, og er så tæt at den modvirker slagregn og fygesne. Fugebåndet fungerer også som ventilation og diffusionsåben tagbelægning, da fugt og kondensdannelse kan trænge ud via nylonfibrene.
Det er ikke med alle betontagsten, at man kan undlade undertag. Læs mere om betontagsten i vores artikel her.