Det kan du læse om
- 1 Hvad koster et nyt tag?
- 2 Prisberegner til tagrenovering
- 3 Hvad afhænger prisen på en tagrenovering af?
- 4 Hvad koster et nyt eternittag?
- 5 Hvad koster et nyt tegltag?
- 6 Hvad koster et nyt tagpaptag?
- 7 Hvilken tagbelægning skal jeg vælge til det nye tag?
- 8 Hvilke parametre bør jeg vælge et tagfirma ud fra?
- 9 Tre råd til inden du går i gang med tagrenoveringen
- 10 Sådan sparer du penge på tagrenoveringen
- 11 Sådan udarbejder du en god opgavebeskrivelse til renovering af taget
En renovering af taget er en omfattende opgave, som ofte beløber sig til adskillige hundrede tusinde kroner. Det vil for de fleste boligejere omfatte en ændring af hverdagen, herunder midlertidig genhusning mens tagrenoveringen pågår.
I denne guide vil vi du finde prisestimater til tagrenoveringen (herunder prisberegner og priseksempler for hver enkelt tagbelægning), og du vil desuden finde vejledning til byggeprocessen.
Ønsker du gratis rådgivning og tilbud på tagrenoveringen, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige tagfirmaer. Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar.
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 håndværkeropgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark.
- Hurtigt svar og tilbud i hele landet
- 4,6 stjerner på Trustpilot og over 400.000 udførte byggeopgaver
- 100% uforpligtende og med gratis rådgivning til opgaven
Hvad koster et nyt tag?
Erfaringsmæssigt koster en tagrenovering mellem 700-2.200 kr. per m2. Prisen på et nyt tag afhænger dog af en lang række faktorer herunder valg af tagbelægning, tagkonstruktionens stand samt tagets kompleksitet.
Vi har samlet erfaringsmæssige kvadratmeterpriser for en tagrenovering nedenfor:
Tagtype | Kvadratmeterpris | Levetid |
---|---|---|
Tegltag | 1.700-2.300 kr. | 60-100 år |
Eternittag | 800-1.200 kr. | 20-40 år |
Tagpap | 1.200-1.500 kr. | 20-40 år |
Ståltag | 700-1.000 kr. | 40-50 år |
Betontag | 1.600-2.100 kr. | 30-50 år |
Prisberegner til tagrenovering
Tagrenovering har indsamlet fakturaer fra eksisterende og tidligere tagrenoveringer.
Nøgleinformationer fra fakturaer er udtrukket og databehandlet.
Gennemsnitlig kvadratmeterpris for hver enkel tagbelægning samt tagtilbehør er beregnet.
Husk, at prisberegneren er forbundet med en usikkerhed på +/- 20 pct.
Tagrenovering.dk har på baggrund af en rundspørge af en række tagfirmaer på tværs af Danmark udviklet nedenstående prisberegner.
Vær dog opmærksom på, at tagrenovering er en stor opgave, hvorfor du skal forvente en usikkerhed i prisestimatet med +/- 20 pct.
Derfor anbefaler vi, at du udfylder formularen til nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk, hvis du vil have et præcist estimat for, hvad en tagrenovering vil koste dig.
Hvad afhænger prisen på en tagrenovering af?
Alle tagrenoveringer er forskellige, og den samlede pris på udskiftning af taget afhænger af en række faktorer. Prisestimater vil derfor være forbundet med en vis usikkerhed.
Prisen for en renovering af taget afhænger bl.a. af:
Taghældning
Jo større taghældning husets undertag har, jo mere kompleks vil renoveringen også være. Det skyldes bl.a., at en større taghældning vil kræve mere forberedelse, før tagbelægningen påbegyndes. Jo større taghældning, jo højere vil prisen på renoveringen derfor også være.
Tillægsudstyr
Hvis det eksisterende tag er udstyret med tagkviste, ovenlysvinduer, skorsten, stigetrin, indbygget altan eller lignende, vil der skulle tages hensyn til disse under renoveringen – særligt hvis enkelte dele eller al tillægsudstyr skal udskiftes. Særligt nye tagkviste og ovenlysvinduer kan udgøre en betydelig del af budgettet: nye tagkviste kan påløbe sig over 40.000 DKK, ligesom ovenlysvinduer typisk koster 10.000 DKK inkl. montering.
Undertagets stand
Er undertaget i dårlig stand, eller ønskes en ny og tungere tagbelægning som nødvendiggør et stærkere understand, kan det kræve et nyt undertag. Et nyt undertag koster typisk 200-300 DKK per m2, hvilket man bør budgettere med.
Timeløn og landsdel
Ligesom alle øvrige byggeopgaver vil prisen for en tagrenovering afhænge af hvilken landsdel, som du befinder dig i. Det skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for håndværkere, tømrere, taglæggere mv. varierer afhængigt af landsdelen. Idet en stor del af omkostningerne forbundet med en tagrenovering går til aflønning af håndværkere, vil du finde, at den endelige pris for et nyt tag i f.eks. Hovedstadsområdet vil være højere end i Sønderjylland. Priserne vil typisk variere ca. 10-15 pct. afhængigt af landsdel.
Hvad koster et nyt eternittag?
I Danmark er eternit en af de mest udbredte tagtyper. Det skyldes, at det er en let tagbelægning med høj styrke, som kan modstå danske vejrforhold. Samtidig er eternittag relativt let og billigt at montere i forhold til f.eks. tegltag, da det er store plader – fremfor enkelte teglsten – som lægges. De tre mest populære typer af eternittag er bølgeeternit, eternitskifer samt toscana. Du kan læse mere om eternittag i vores artikel her (inkl. prisberegner).
Der findes forskellige typer eternittag og prisen vil afhænge af, hvilken type man vælger:
- Bølgeeternittag koster fra ca. 650 DKK inkl. montering per m2
- Eternitskifertag koster fra ca. 1.300 DKK inkl. montering per m2
- Toscana koster fra ca. 800 DKK inkl. montering per m2
Dertil skal du budgettere med nedrivning af eksisterende tag, eventuelt nyt undertag samt tillægsudstyr (tagrender, ovenlysvinduer mv.).
Priseksempel: nyt eternittag på 110 m2 tag
Nyt skifereternittag på 110 m2. To nye ovenlysvinduer og tagrender på 40 meter udskiftes, ligesom skorstenen renoveres. Regnestykket vil således se ud som følger:
- 110 m2 diagonale skifereternitplader inkl. montering: 1.200 DKK x 110 m2 = 132.000 DKK
- Nyt 110 m2 diffusionsåbent undertag med strølægter og godkendte taglægter: 300 DKK x 110 m2 = 33.000 DKK
- To nye ovenlysvinduer inkl. montering: 10.000 DKK x 2 = 20.000 DKK
- Nye ståltagrender à 40 meter, tre nedløb til kloak og fire tagrendehjørner: 350 DKK x 40 meter + 900 DKK x 3 nedløb + 300 DKK x 4 tagrendehjørner = 17.900 DKK inkl. montering
- Renovering af skorsten under 1 meter i højde: 5.000 DKK
Samlet pris: 207.900 DKK alt inklusive
Hvad koster et nyt tegltag?
Tegltaget er blandt et af de mest populære tag i Danmark, og det skyldes bl.a. tagets lange levetid på op til 50-70 år. Farven på tegl falmer ikke, da teglsten laves i naturfarver. Og endeligt indgår teglsten som en naturlig del af den danske stil og arkitektur, hvorfor tegltaget passer ind i mange traditionelle huse såsom murermestervillaer.
De gennemsnitlige priser for tagbelægning med tegltag ser ud som følger:
- Falstagsten i rødsten koster fra ca. 750 DKK inkl. montering per m2
- Falstagsten i sortglaseret sten koster fra ca. 1.100 DKK inkl. montering per m2
- Vingeteglsten i rødsten koster fra ca. 700 DKK inkl. montering per m2
- Vingeteglsten i sortglaseret sten koster fra ca. 1.100 DKK inkl. montering per m2
Du kan læse mere om tegltag i vores artikel her.
Når du skal lægge nyt tegltag, skal du vælge mellem formen på teglstenene (falstagsten eller vingeteglsten – hvoraf førstnævnte er den mest udbredte), farven (ved at brænde den almindelige tagsten en ekstra gang i en særlig klokkeovn uden at tilføre ilt, bliver de almindelige, røde teglsten blåsorte) samt hvorvidt teglstenene skal være glaserede eller ej.
Priseksempel: nyt tegltag på 110 m2 tag
Rødt, klassisk tegltag på 110 kvadratmeter, som skal udskiftes. Én tagkvist, stigetrin og tagrender på 40 meter udskiftes, ligesom skorstenen renoveres. Regnestykket vil således se ud som følger:
- Falstagsten i rødsten inkl. montering: 750 DKK x 110 m2 = 82.500 DKK
- Nyt undertag inkl. montering: 300 DKK x 110 m2 = 33.000 DKK
- Nye ståltagrender à 40 meter, tre nedløb til kloak og fire tagrendehjørner: 350 DKK x 40 meter + 900 DKK x 3 nedløb + 300 DKK x 4 tagrendehjørner = 17.900 DKK inkl. montering
- Udskiftning af stigetrin med 7 trin: 500 DKK x 7 trin = 3.500 DKK
- Montering af én tagkvist: fra 30.000 DKK inkl. montering
- Renovering af skorsten under 1 meter i højde: 5.000 DKK
Samlet pris: 171.900 DKK alt inklusive
Hvad koster et nyt tagpaptag?
Tagpap er typisk en tagbelægning man finder på garager, sommerhuse og udehuse, men tagpap anvendes også til almindelige helårshuse. I dag består tagpap af polyesterfibrer af en række ‘baner’, som er brændt fast på en plade eller bræddebeklædning oven på tagspærer. Polyesterfibrene sikrer tagpappen styrke og holdbarhed.
Tagpap er en af de eneste tagbelægninger, som også kan lægges af privatfolk med en smule erfaring. De nyeste modeller af tagpap fås endda såkaldt selvklæbende som ikke kræver gasbrænder. Hvis tagpap er monteret korrekt og ordentligt, kan det have en levetid på op til 50 år. Tagpap er en særlig god løsning til flade tage, og kan benyttes på alle taghældninger.
Priserne for tagpap ser typisk ud som følger:
- 1-lags tagpap koster fra ca. 600 DKK inkl. montering
- 2-lags tagpap koster fra ca. 700 DKK inkl. montering
Læs mere om nyt tagpaptag i vores artikel her.
Hvilken tagbelægning skal jeg vælge til det nye tag?
Vi anbefaler, at man udskifter det eksisterende tag med den samme tagbelægning, som det eksisterende tag har. Det skyldes, at tagbelægninger varierer i vægt afhængigt af typen. Hvis man udskifter den eksisterende tagbelægning med en tagbelægning som er væsentligt tungere, er der risiko for, at det er en vægt, som undertaget eller resten af bygningen ikke kan bære.
Hvis du ønsker at skifte taget med en ny tagbelægning, bør du altid konsultere dig med en byggetekniker eller det tagfirma, som skal udføre renoveringen. Tagfirmaer har som regel byggeteknikere tilknyttet, som kan lave ingeniørberegninger af, om bygningen kan bære en tungere tagbelægning.
Hvilke parametre bør jeg vælge et tagfirma ud fra?
Når du skal vælge et tagfirma til at udføre tagrenoveringen, anbefaler vi, at du indhenter tilbud fra 3-5 tagfirmaer. Således vil du også befinde dig i en situation, hvor du skal tilvælge ét firma og fravælge de øvrige. Så hvordan vælger man et firma, og hvilke parametre bør man have med i sin beslutning?
Nedenfor finder du et par vejledende råd til at vælge et tagfirma, så du har de bedste chancer for at undgå at stå med en byggeentreprenant, som er gået konkurs eller et halvfærdigt og fejlagtigt arbejde.
Indhent tilbud gennem en byggeformidler
Man kan være forsikret om et ordentligt og hæderligt tagfirma, hvis man indhenter tilbud gennem en byggeformidler. En sådan byggeformidler kan fx være Tagrenovering.dk’s partner, 3byggetilbud (formular øverst på siden).
3byggetilbud har siden år 2000 formidlet over 400.000 byggeopgaver og er således en af de største formidlere af byggetilbud i Danmark. 3byggetilbud overvåger regelmæssigt kundernes tilfredshed for de tagfirmaer, som er tilknyttet portalen. Du kan desuden læse andre kunders oplevelser med en given kunde. Slutteligt tilbyder 3byggetilbud en såkaldt entreprisegaranti for byggemæssige fejl og mangler på op til 35.000 DKK op til 5 år efter arbejdets udførelse. Du kan læse mere om 3byggetilbuds entreprisegaranti via linket øverst på siden.
Byg Garanti
Visse tagfirmaer er medlemmer af DI Dansk Byggeri, som har en såkaldt Byg Garanti. Ordningen dækker pr. den 1. juli 2017 dine tab med op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler. Du kan se, hvilke firmaer som er medlemmer af DI Dansk Byggeri og dermed Byg Garanti på byggaranti.dk.
Tjek kundeanmeldelser
Man kan heldigvis komme langt ved hjælp af en google-søgning for et givent tagfirma. Her vil du typisk kunne finde anmeldelser af tagfirmaer via Google Local og Trustpilot og danne dig et overblik over kunders oplevelser med firmaet.
Tjek entreprisens årsregnskab
Hvis du allerede har kigget kundeanmeldelser fra Google Local, Trustpilot samt andre anmeldelsessites ud, og det ser fornuftigt ud, kan du helgardere dig mod et konkursbegæret firma ved også at kigge årsregnskaber igennem. Langt de fleste totalentrepriser er nemlig registreret som enten ApS eller A/S, hvorfor du har fuld adgang til firmaets regnskab.
Du kan tilgå virksomheders regnskaber gennem Erhvervsstyrelsens Datacvr.virk.dk eller – en noget mere brugervenlig løsning – proff.dk. Her indtaster du blot firmaets CVR-nummer, og kan tilgå alle relevante finansielle oplysninger. Når du kigger på regnskabet er det væsentligt at kigge på virksomhedens gæld relativt til virksomhedens aktiver. En virksomhed uden gæld har meget lille sandsynlighed for konkurs, mens en virksomhed med høj grad af kortfristet og langsigtet gæld relativt til aktiver er i højere risiko for konkurs.
Tre råd til inden du går i gang med tagrenoveringen
Inden du underskriver kontrakt med tagfirmaet og går i gang med tagrenoveringen, er der et par råd du kan følge:
Overvej at tilknytte en bygherrerådgiver
Hvis du for alt i verden vil undgå fejlfyldt eller ufærdigt arbejde, kan det være en god idé at tilknytte en uafhængig bygherrerådgiver. Bygherrerådgiveren kan hjælpe dig med at vælge det bedste tagfirma ud fra de indhentede tilbud samt efterse det afsluttede arbejde. En bygherrerådgiver er – som navnet antyder – på bygherren (din) side og varetager dine interesser. En bygherrerådgiver arbejder dagligt med byggeopgaver, og derfor har vedkommende mere erfaring med at tilse afsluttet byggearbejde og finde fejl og mangler.
Hav tjek på byggetilladelser, lokalplaner og servitutter
En tagrenovering kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse. Kun hvis du ønsker at udvide det bebyggede areal f.eks. ved at indrage førstesalen til beboelse, eller have monteret en ny kvist, skal du søge kommunen om byggetilladelse. Men sørg altid for at tjekke din kommunes hjemmeside.
Tjek lokalplan og eventuelle servitutter
Tjek også lokalplanen for dit område. Den kan indeholde regler for fx etablering af kviste eller brug af bestemte tagmaterialer. Både lokalplan og regler for byggetilladelse kan du sandsynligvis finde på kommunens hjemmeside. Ellers kan du kontakte kommunens tekniske afdeling.
Der kan være udstukket en lokalplan fra din kommune i bestemte områder, som indeholder bestemmelser om etablering af kviste elleer brug af bestemte tagmaterialer. På Plandata.dk fra Erhvervsstyrelsen kan du se alle lokalplaner på et kort. Sådan bruger du Plandata.dk:
- Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit” eller indtast sommerhusets adresse på “Søg_adresse”.
- Tryk på et af markeringerne på kortet (hvilket vil sige, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
- I venstre boks kan du se alle lokalplanerne, som åbnes i .pdf, når du klikker.
- I pdf-dokumentet vil der stå krav til tag, f.eks. “Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.”
Ligeledes kan dit hus have servitutter, som begrænser om man må etablere kviste. Dem kan du se digitalt på Tinglysning.dk ved at logge ind med NemID.
Sådan sparer du penge på tagrenoveringen
Et nyt tag kan som bekendt være en dyr og omfattende renovering. Derfor er der også aspekter i projektet, hvor man kan spare penge på renoveringen. Nedenfor finder du nogle råd til at spare penge på tagrenoveringen:
1. Indhent flere tilbud
Vi anbefaler altid, at man indhenter minimum 5-10 tilbud fra tagfirmaer til den specifikke tagrenovering. Derved opnår man en sund konkurrence mellem tagfirmaerne som byder på opgaven, så du som boligejer får den bedste pris fra et troværdigt firma. Når du indhenter tilbud fra flere tagfirmaer er det derfor vigtigt, at du udarbejder en detaljeret og udførlig opgavebeskrivelse (du kan se eksempler på udførlige opgavebeskrivelser i følgende afsnit). Derved sikrer du dig, at du modtager retvisende priser i tilbuddene og at du undgår misforståelser med tagfirmaet senere i forløbet.
2. Tilbyd at hjælpe til med arbejdet
En tagrenovering er et komplekst arbejde, som kræver erfarne taglæggere. Fejl eller mangler i tagrenoveringen kan medføre dyre fugt- og rådskader på resten af boligen. Derfor er det begrænset, hvor meget af arbejdet med tagrenoveringen du som boligejer kan eller bør udføre. Dertil bør du være opmærksom på, at det kan være svært at ansvarspådrage tagfirmaet ved skader og mangler, hvis du har hjulpet til med f.eks. taglægningen.
Når det er sagt, betyder det ikke, at du som boligejer ikke kan aftale med tagfirmaet, at du udføre begrænsede dele af arbejdet. Det kan f.eks. være at bortskaffe byggeaffald såsom den gamle tagbelægning. Hvis du aftaler med firmaet at udføre dele af arbejdet, kan man som regel opnå nedslag i den endelige pris.
Sådan udarbejder du en god opgavebeskrivelse til renovering af taget
Når man forespørger et tilbud om en tagrenovering, gælder det – ligesom for alle andre byggeopgaver i øvrigt – om at være så præcis og detaljeret om, hvad opgaven omfatter. På den måde undgår man misforståelser med byggefirmaet på et senere tidspunkt og får et retvisende billede af, hvad den reelle pris på tilbuddet på tagrenoveringen er.
En fyldestgørende opgavebeskrivelse på en tagrenovering bør indeholde:
- Adresse
- Tidsfrist for udførelse
- Tagfladens antal kvadratmeter
- Eksisterende tagbelægning (tegl, eternit, stål, tagpap eller andet)
- Ønsket nye tagbelægning (notér i opgavebeskrivelsen, hvis den ønskede nye tagbelægning er anderledes end den eksisterende)
- Om opgaven omfatter nyt undertag
- Om opgaven omfatter bortskaffelse af eksisterende tagbelægning
- Om opgaven omfatter tillægsudstyr såsom nye ovenlysvinduer, kviste, tagrender, renovering af skorsten eller lignende
- Om der skal udarbejdes ansøgning om byggetilladelse hos kommunen
Dertil vil det være brugbart for altanfirmaet, hvis du også vedhæfter fotos af det eksisterende tag.
Du kan benytte dig af nedenstående skabelon på en fyldestgørende projektbeskrivelse:
Kære [Tagfirma]
Vi bor på [adresse] og ønsker at indhente tilbud på nyt tag. Huset er et-plan fra 1970’erne. Det nuværende tag er belagt med teglsten, og vi ønsker også at det nye tag belægges med teglsten. Det nuværende tag er omkring 20 år gammelt, så det er muligt at undertaget også skal udskiftes.
Desuden tænker vi også at de nuværende tagrender skal udskiftes, ligesom de fire eksisterende ovenlysvinduer bør udskiftes.
Vi ser frem til at høre fra jer med tidsplan og pris. Hvis I har brug for at komme forbi og se det eksisterende tag, kan vi eventuelt aftale nærmere. Vedlagt et par billeder af det eksisterende tag.
Bedste hilsner