Undertag: Hvad koster nyt undertag pr. m2? 2025 priser og info

Selvom det ikke er synligt for det blotte øje, er undertaget et af de vigtigste konstruktioner i taget. Undertaget har til formål at skabe yderligere tæthed til tagbelægningen og sikrer bl.a. mod, at slagregn og fygesne kommer under tagbelægningen og skaber fugt i tagkonstruktionen.

Se priser for opgaven og læs mere om processen for montering af nyt undertag nedenfor.

Hvad er et undertag og dets funktion?

Et undertag er et ekstra lag materiale, der monteres under den udvendige tagbelægning. Undertaget fås som fast undertag (brædde- og pladeundertage) eller som let undertag (løse baner af plast).

For visse tagtyper, f.eks. klassiske tagsten med større mellemrum, udgør undertaget en væsentlig del af tagets samlede tæthed. Her er det afgørende for at hindre vandindtrængen.

For andre mere tætte tagbelægninger, som f.eks. vingetagsten, fungerer undertaget primært som ekstra sikring. Det beskytter alligevel mod fugt, hvis der opstår skader eller slid på selve tagfladen.

Generelt har undertaget til funktion at:

Hvad koster et nyt undertag?

Erfaringsmæssigt koster montering af nyt undertag 200-400 kr. pr. m2 afhængigt af undertagstype (let, middelfast eller fast undertag). Den samlede pris på tagrenoveringen koster mellem 700-2.200 kr. pr. m2.

De fleste håndværkere og entrepriser udregner prisen på den samlede tagrenoveringen, mens etableringen af undertag vil indgå i den samlede pris.

Den endelige pris på undertaget afhænger bl.a. af:

Hvordan tjekker jeg undertagets tilstand?

Du kan selv foretage den indledende undersøgelse af undertaget, før du inddrager profesionelle. Når du inspicerer undertaget, bør du undersøge for fugt, utætheder og skimmelsvamp.

Inspicering af undertaget indefra

Det er ikke altid lige nemt at se, om undertaget skal udskiftes. Hvis der f.eks. er skrå væg foran undertaget, er det ikke muligt at inspicere undertagets tilstand indefra.

Er det muligt at inspicere undertaget indefra, kan man forsøge at se, om man finder utætheder, fugt eller skimmelsvamp i undertaget. Det er typisk en god indikation for, at undertaget bør udskiftes.

Inspicering af undertaget udefra

Hvis det ikke er muligt at inspicere taget indefra, bør du lade en professionel foretage inspektionen. Du kan f.eks. få foretaget et gratis tagtjek hos vores partner Jydsk Tagteknik.

En inspektion udefra omfatter typisk fjernelse af et område af tagbelægningen – f.eks. et par tagsten – og inspektion undertaget.

Hvornår skal undertaget udskiftes?

Undertaget anbefales udskiftet, når der konstateres problemer med fugt, utætheder eller skimmelvækst i tagkonstruktionen. Har undertaget samtidig overskredet sin forventede levetid, er det et klart tegn på, at udskiftning bør overvejes.

Selvom undertaget ser tilsyneladende intakt ud, kan der være behov for udskiftning, hvis:

Den endelige vurdering af, om undertaget bør udskiftes bør dog overlades til en fagperson.

Hvad er levetiden på et undertag?

Levetiden på et undertag er beregnet ud fra gennemsnitlige forhold. Hvis der ikke er problemer med utætheder i tagkonstruktionen, er der ingen grund til at udskifte undertaget, blot fordi det har overskredet sin forventede levetid, f.eks. som angivet i K3 tilstandsrapporten.

Den forventede levetiden på et undertag afhænger af typen:

Typer af undertag

Der skelnes generelt mellem tre typer undertag – fast/tungt, middelfast eller let undertag:

Fast undertag

Fast undertag består typisk af krydsfinérplader monteret med tagpap ovenpå. Icopal har produkterne Icosafe og Fastsafe som er specifikt udviklet som tagpap til fast, diffusionslukket undertag.

Fordelen ved et fast undertag er, at det typisk er meget robust og har meget lang levetid. Det gør det velegnet til tagbelægninger med lang levetid som teglsten, fordi undertagets levetid derved matcher tagbelægningens.

Normalt er faste undertag desuden diffusionstætte og lukkede, hvorfor de diffusionsåbne undertage kræver meget ventilation og ofte dampspærre. Faste undertage kan derved få problemer med fugt, hvis der ikke er ordentlig ventilation.

Middelfast undertag

Et middelfast undertag består typisk af tynde træplader, og vejer dermed mindre end det faste undertag. Populære valg hertil er produkter som Masonit eller Huntonit, der basalt set er 3,2 mm tykke træfiberplader med vandafvisende overfladebehandling.

Det middelfaste undertag fra f.eks. Huntonit er velegnet til uens tagoverflader. Samtidig er de fleste middelfaste undertage diffusionsåbne, hvilket vil sige, at fugtig luft fra madlavning, bad mv. kan trænge gennem undertaget, uden at det skaber problemer med fugt.

Let undertag

Et let undertag består af løs tagdug lavet af platmateriale, folier, fiber eller bitumen og fås bl.a. som banevare i ruller. Det lette undertag fås både som diffusionsåbent og -lukket undertag.

Ulempen ved let undertag er, at lette undertage typisk har en betydeligt kortere levetid og derfor ikke er velegnet til tagbelægninger med lang levetid, idet hele taget skal udskiftes, når undertaget har udtjent sin levetid. Derudover er lette undertage ikke trådsikre, ligesom det ved forkert montage kan blafre og larme ved vindstød.

Hvilken type undertag skal jeg vælge?

Det mest væsentlige du bør tjekke, når du vælger undertag, er tagbelægningen. Du skal undersøge, hvilken undertagstype en given tagbelægning kræver, hvis nogen overhovedet. Se f.eks. vores tabel i næste afsnit.

Producenten af tagbelægningen er typisk meget behjælpelig med at informere om, hvilket type undertag der passer til deres tagbelægning. Vil du være på den helt sikre side kan det også være en god idé at tage kontakt til en uvildig byggetekniker.

En generel tommelfingerregel lyder, at hvis du udnytter 1. sal (dvs. loftet) til beboelse, er et diffusionsåbent undertag (dvs. enten let eller middelfast undertag) at foretrække. Det er af to grunde:

1. Et diffusionsåbent tag har typisk en lav indbygningshøjde (samlet tykkelse på taget), hvilket giver plads til beboelse.
2. Et diffusionsåbent tag kan håndtere fugtig luft fra indvendige aktiviteter (bad, madlavning mv.), da fugten kan komme gennem undertaget. Et diffusionslukket tag (fast undertag) lukker derimod den indvendige fugt ‘inde’. Et fast undertag kræver derfor ventilation og/eller dampspær for at undgå skimmelsvamp og råd i undertaget.

Derudover kan man med fordel vælge et middelfast (middeltungt) tag af gips- eller træplader, hvis taget har store ensartede flader, og hvis man vil have en billig løsning relativt til det faste undertag.

Hvilke tagbelægninger kræver undertag?

Nedenstående tabel tager udgangspunkt i data fra bl.a. Duko.dk.

Det er vigtigt, at du matcher tagbelægningens levetid med undertagets levetid, fordi hele taget skal udskiftes, når undertaget har udtjent sin levetid. På Duko.dk kan du finde uvildig klassifikation af undertage, dvs. undertagenes respektive holdbarhedsklasser.

	Kræver undertag	Kræver ikke undertag	Kræver særligt undertag
Tegltag	X [1]
Betontagsten	X [2]
Ståltag	X
Naturskifertag	X
Skifereternittag	X [3]
Bølgeeternittag		X
Stråtag		X
Plastiktag		X
Tagpap			X [4]
Kobbertag			X
Zinktag			X

Kilde: Bolius og Duko.dk. Bemærk: [1] Man kan undlade undertag til tegltag, hvis teglstenene understryges. [2] Visse betontagsten kan lægges uden undertag. [3] Hvis taget er stejlere end 34 grader, kan skifereternittaget monteres uden undertag (her anvendes i stedet tagkit som tætning). [4] Tagpaptag kræver fast undertag såsom krydsfinérplader.

Undertag til tegltag

Faste undertage egner sig bedst til tegltag, fordi tegltage har en levetid på op til 100 år. Når undertaget har udtjent sin levetid, skal hele taget udskiftes, og derfor er det en god idé at vælge et undertag med en lang levetid.

Har man et uudnyttet loftrum, har man desuden mulighed for at understryge tegltaget fremfor at montere undertag (læs mere herom i næste afsnit).

Undertag til ståltag

Med ståltag kan man nøjes med et let, diffusionsåbent undertag bestående af banevare. Det skyldes bl.a., at levetiden for det lette undertag på omkring 10-30 år matcher ståltagets.

En populær ståltagsproducent, Decra, bemærker desuden, at det eksisterende tag kan anvendes som et form for undertag til ståltag. En sådan løsning kaldes tag-på-tag, som du kan læse mere om i vores artikel her.

Undertag til tagpap

Det er ikke nødvendigt med undertag til tagpap, fordi tagbelægningen – tagpap – i sig selv er fuldstændig tæt.

Bør jeg vælge undertag eller understrygning til mit tegltag?

Alle tegltage kræver som regel undertag. Visse stejle tegltage med mere end 40 graders hældning kan dog godt undvære undertag. Her bør tegltaget i stedet understryges, som sikrer mod indtrængende fugt og gør teglstenene mere tætte. Kort forklaret er understrygning – også kendt som fugning – en proces, hvor mellemrummet mellem hver af teglene (teglstenene) mørtles.

En understrygning har ikke ligeså lang levetid som selve tegltaget, og derfor kræver det løbende vedligeholdelse og ny understrygning fra tid til anden. Hvis 1. sal (loftet) udnyttes til beboelse, frarådes understrygning, da det ikke kan lade sig gøre at vedligeholde indefra (pga. den indvendige mur foran tegltaget).

Kan man skifte undertag uden at udskifte taget?

Nej, det anbefales at udskifte undertaget ovenfra, hvilket kræver, at den eksisterende tagbelægning fjernes. Dette er den eneste måde at sikre korrekt montage og tilstrækkelig tæthed af det nye undertag på lang sigt.

Mange boligejere ønsker at undgå de store omkostninger ved en komplet tagrenovering og spørger derfor, om det er muligt kun at udskifte undertaget. Desværre er svaret altså som oftest nej.

Nogle gange genbruges tagbelægningen, hvis den er i fin stand. Men nedtagningen er meget omhyggelig og tidskrævende for ikke at ødelægge tagsten eller -plader. Derfor kan det i mange tilfælde bedre betale sig at montere ny tagflade samtidig.

Selvom det umiddelbart er dyrere med en komplet udskiftning, opnår man til gengæld det optimale resultat samt undgår risikoen for utætheder senere. Vælges løsningen med genbrugte tagsten, er der ingen garanti for fuld tæthed efterfølgende.

Hvilke regler gælder der for undertage?

Der findes ikke eksplicitte, formelle regler til undertage. Bygningsreglementet stiller dog krav om, at alle tagbeklædninger skal være sikret mod fugtskader, og for visse tagbeklædninger som tegl, betontagsten mv. kan det indebære montering af undertag under tagbelægningen.

Derudover findes der producentens anvisninger og god branchepraksis: