Icopal Quadro tag: Komplet guide til det elegante ståltag [2024 priser]

Quadro tagbelægning er et ståltag, der minder om Decra men adskiller sig i udseende.

Producenten bag Quadro, BMI Group, har en lang levetid med 30 års garanti, og tagpladernes lette vægt gør det til en ideel tagbelægning som en tag-på-tag løsning.

Læs mere om priser, modeller og råd til at montere Quadro på dit tag i artiklen nedenfor.

Book et gratis tagtjek, og se om du kan få Icopal Quadro

Det prisvindende tagfirma Jydsk Tagteknik tilbyder i øjeblikket et gratis tagtjek. Jydsk Tagteknik er certificeret af Icopals certificeringsprogram RoofPro, som giver 20 års udførelsesgaranti på Quadro tag.

Når du har booket et tagtjek, kommer tagkonsulenten fra Jydsk Tagteknik på besøg og kan bl.a. undersøge, om det er muligt at montere Quadro tag på dit hus. Tagkonsulenten udarbejder slutrapport og giver et uforpligtende tilbud på opgaven.

  • Gratis tagtjek i hele landet, hvor tagets stand bl.a. undersøges
  • Helt gratis og uforpligtende tagtjek
  • Book et gratis tagtjek gennem formularen på under 5 minutter

Hvad koster Icopal Quadro inkl. montering?

Prisen for et nyt Quadro tag inkl. montering afhænger først og fremmest af, om tagbelægningen monteres på det eksisterende tag. Man kan nemlig spare 30-40 pct. af den samlede udgift til tagrenoveringen, hvis man benytter den såkaldte tag-på-tag løsning.

Pris: Et nyt Quadro med en tag-på-tag-løsning koster typisk 700-1.000 kr. inkl. moms per m2. Prisestimatet inkluderer nye tagrender og rygninger og udføres af en tagdækker med BMI RoofPro-certificering, som giver 20 års udførelsesgaranti.

Er der tale om et helt nyt tag med Quadro vil kvadratmeterprisen være betydeligt højere, idet der i så fald også skal budgetteres med udgifter til bortskaffelse af eksisterende tag samt montering af nyt undertag.

Priseksempel: Montering af Icopal Quadro på 100 m2 tag

Foto: BMI Danmark. Foto illustrativt for priseksemplet.

I denne opgave er anvendt en tag-på-tag-løsning med montering af Icopal Quadro ovenpå et eksisterende, gammelt tag med bølgeeternit. Der er tale om et tag på 100 m2 på et etplanshus, hvorfor stilladsleje ikke er nødvendig. Prisen inkluderer nye rendejern, tagrender og nedløb men ikke andet tagtilbehør såsom ovenlysvinduer eller tagkviste.

  • Produktgaranti på 30 år og udførelsesgaranti på 20 år idet opgaven er udført af en tagdækker med BMI RoofPro-certificering
  • Inklusive nye sternbræt omkring taget
  • Inklusive opretning af tagkonstruktionen med forstærkning af spærrene
  • Nye rendejern og tagrender i galvaniseret stål
  • Nye nedløb med 15 års garanti

Pris: 89.600 kr. alt inkl.

Du kan også læse vores artikel om Decra eller vores artikel om ståltag her.

Hvad er Icopal Quadro?

Quadro by Icopal er ståltagplader, som produceres af BMI Danmark, der bl.a. også står bag Monier betontagsten, Icopal tagpap samt Decra/AeroDek.

Ligesom Decra tagpladerne er Quadro pladerne er bygget op omkring en kerne af stål, galvaniseret med Aluzink og belagt med slagfast pulverlakering. Det sikrer et slidstærkt materiale, der holder i mange årtier. Til forskel fra Decra-serien er Quadro – som navnet antyder – udformet som rektangler.

Den slagfaste pulverlakering på Quadro medfører, at tagpladerne er lyddæmpede. Det betyder, at taget ikke larmer ved regn eller hagl, som det ellers tidligere har været tilfældet med ståltage.

Book gratis tagtjek, og se dine muligheder for Quadro
Jydsk Tagteknik er et certificeret Icopal-tagfirma, RoofPro.

Hvilke farver kan jeg vælge til Icopal Quadro?

Icopal Quadro fås i to farver: sort og grafit. Begge farver har en mat overflade, som tilfører taget det gennemgående minimalistiske og stilrene udseende.

Foto: BMI Danmark.

5 faser: Sådan monterer tagfirmaet nyt Quadro tag på din bolig

I følgende oversigt over hvordan tagfirmaet monterer nyt Quadro tag, tager vi udgangspunkt i en tag-på-tag løsning, som er den mest anvendte løsning til nyt Quadro tag. Her antages desuden, at pris og aftale er underskrevet mellem bygherre og tagfirma.

1. Tagfladen besigtiges, og spær oprettes eventuelt (1-2 dage)

Før tagfirmaet går i gang med montering af det nye Quadro tag, skal tagfladen besigtiges. Tagfladen bør være relativ jævn så der maks. er +/- 5 mm afvigelse målt med en 2 m retholt på langs af spærene. På tværs af 4 spær på 3 m bør der desuden maks. være en afvigelse på +/- 5 mm.

Er afvigelsen større end det, foretager tagfirmaet en såkaldt opretning af spærene. Det udføres typisk ved en forstærkning af spærene, så afvigelsen maks. er +/- 5 mm.

2. Lægter monteres og undertag tætnes (0,5-1 dag)

Illustration af lægter der monteres, inden Quadro tagplader lægges. Foto: BMI Group.

Det eksisterende tag anvendes som undertag på det nye Quadro tag, men det eksisterende tag tætnes og eventuelle skader udbedres.

Lægter monteres for at fastgøre Quadro taget til den eksisterende tagbelægning.

3. Quadro taget monteres

Tagfirmaet monterer nu Quadro tagpladerne. Generelt monteres pladerne med start ved tagets rygning og slut ved tagfod. Tagpladerne fastgøres med søm (almindelige håndsøm eller skudsøm) til taglægterne. Sømmenes retning skal følge tagets hældning og må ikke monteres vandret.

4. Nye tagrender og afløb monteres

Det nyanlagte Quadro tag vil øge højden på taget med 8-9 cm. Derfor skal nye rendejern, tagrender og nedløb monteres.

Book gratis tagtjek, og se dine muligheder for Quadro
Jydsk Tagteknik er et certificeret Icopal-tagfirma, RoofPro.

Hvad er erfaringerne med Icopal Quadro tagbelægning?

Du bør være opmærksom på, at flere kunder har påpeget BMI Danmarks (producenten af Icopal Quadro) begrænsede garantiordning. Således opnår Icopal Danmark – datterselskabet til BMI Danmark – i skrivende stund en beskeden Trustscore på Trustpilot på 1,9 ud af 5 baseret på 17 anmeldelser.

Foto: BMI Group.

Kundeanmeldelserne henviser særligt til BMI Danmarks produktgaranti på 30 år, som ifølge kunder kun omfatter vandgennemtrængning og f.eks. ikke afskalning af tagpladerne. De tidligere problemer der har været med afskalning af malingen på Quadro og Decra skulle efter sigende dog være løst.

Ikke desto mindre er det en god idé at sikre, at den model af Quadro du vælger, ikke har de samme problemer med afskalning af maling, som de tidligere modeller. Samtidig er det en god idé at orientere dig i, hvad garantiordningen omfatter, herunder om afskalning af maling er omfattet af garnatiordningen.

Nedenfor finder du nogle udvalgte anmeldelser af Quadro, som netop pointere den manglende garanti ved afskalning:

Vi har haft en lignende case som andre med BMIgroup omkring afskalning af malingen på deres tag. Vi fik for 10 år siden lagt et nyt tag, og der er 30 års garanti på produktet. Flere tagdækkere fra byggebrancen har bekræftet, at der har været fejl på produktet, og at der på det pågældende tidspunkt var et problem med malingen, men BMIgroup mener ikke produktgarantien er gældende, da det I deres optik kun har kosmetisk karakter. BMIgroup har så valg en periode på 10 års kulance, hvor man udbedrer disse skader uden beregning, men de mener ikke de er juridisk forpligtiget til dette, da det blot er kosmetisk.

Efter 14 år begyndte malingen på vores Decra tag at skalle af i flager. På trods af en 30 års garanti, som man ivrigt reklamerer med, vil Icopal ikke udbedre skaderne, men henholder sig til at garantien kun omfatter en evt. vandgennemtrængning. Den afskallede maling er bare kosmetisk.

Foto: BMI Group.
Book gratis tagtjek, og se dine muligheder for Quadro
Jydsk Tagteknik er et certificeret Icopal-tagfirma, RoofPro.

Tekniske detaljer om Quadro tagbelægning

Pladen er en 0,75 mm tyk faconpresset stålplade. Forside er belagt med AluZink, epoxygrunder og slagfast pulverlakering. Bagsiden består af Aluzink, epoxygrunder og polyesterlakering.

  • Plade, totalstørrelse: 1293 x 419 mm
  • Plade, nyttestørrelse: 1250 x 399 mm
  • Areal: 0,50 m2
  • Minimum taghældning for Quadro: 15º
  • Maks. taghældning for Quadro: 50º
  • Vægt: 7,2 kg/m2
  • Lægteafstand: 399 mm

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.