Asbest i taget: Priser, nye regler & info om nedtagning [2026]

Reglerne for asbesttage er blevet skærpet væsentligt. Siden 1. januar 2025 må nedrivning af asbestholdige tage som udgangspunkt kun udføres af virksomheder med autorisation.

Læs om aktuelle priser på asbestsanering af taget, regler på området og hvordan arbejdet udføres i 2026.

Få gratis rådgivning og 3 tilbud på nedtagning af asbesttag

Ønsker du gratis rådgivning og få 3 uforpligtende tilbud på nedtagning og bortskaffelse af asbesttag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Du får 3 forskellige tilbud fra 3 forskellige firmaer, som alle er autoriseret til asbestsanering.

  • Tilbud i hele landet på nyt tag
  • 100% uforpligtende og med gratis rådgivning
  • Hurtigt svar fra professionelle asbestsaneringsfirmaer

Hvad er asbest?

Asbest er særligt anvendt i bølgeeternitplader i sin tid. Foto: arkiv.

Asbest er tidligere blevet brugt i en række byggematerialer på grund af dets unikke egenskaber som brandsikring, varmeisolation, lydisolation og kemisk modstandsdygtighed. Derfor har man indtil 1988 brugt asbest i eternittag og andre byggematerialer.

På trods af dets mange anvendelsesmuligheder er det nu kendt, at asbest udgør en betydelig sundhedsrisiko, når fibrene frigives til luften og indåndes. De små, skarpe fibre kan blive fanget i lungerne og forårsage forskellige lungesygdomme, herunder asbestose, lungekræft og mesotheliom.

Der dør omkring 1.300 af asbestrelaterede sygdomme årligt viser nye beregninger foretaget af et europæisk samarbejde mellem journalister.

Asbest er som udgangspunkt ikke farligt, så længe materialet er intakt og ikke beskadiges. Risikoen opstår, når fibrene frigives til luften.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvad koster nedtagning og bortskaffelse af asbesttag?

Det koster mellem 500-650 kr. pr. m2 for nedtagning og bortskaffelse af asbesttaget. Prisen er baseret på tilbud indhentet i 2025-2026 og afhænger bl.a. af opgavens omfang og kompleksitet.

Asbestholdige tage er betydeligt dyrere at nedtage og bortskaffe sammenlignet med almindelige tagplader. Det skyldes, at asbest udgør betydelig sundheds- og miljørisici, der kræver omfattende sikkerhedsprocedurer samt særlige arbejdsgange og udstyr.

Prøv vores prisberegner for fjernelse af asbestholdigt tag nedenfor. Estimaterne bygger på en rundspørge blandt en række saneringsfirmaer, som Tagrenovering.dk har foretaget.

Kvadratmeterprisen på fjernelsen vil typisk være lavere, jo større en tagflade der skal fjernes. Det skyldes, at der vil være en række faste udgifter uafhængigt af tagets størrelse såsom transport af container til det giftige byggeaffald.

Asbesttag nedtagning
Ny lovgivning betyder, at alene firmaer med autorisation må nedtage asbestholdige tagplader fra d. 1. januar 2025. Foto: arkiv.

Hvordan har de nye regler påvirket priserne?

Mange boligejere forventede, at priserne ville stige efter de nye regler trådte i kraft i 2025. I praksis har det dog i mange tilfælde været omvendt.

I perioden op til 1. januar 2025 steg priserne markant, fordi mange boligejere ønskede at få fjernet deres asbesttag inden de nye krav trådte i kraft. Efterfølgende er markedet faldet mere til ro igen, og priserne har i mange tilfælde stabiliseret sig.

I lovforslaget om autorisationsordningen skønnes erhvervets samlede omstillingsomkostninger at blive ca. 2,1 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. årligt i løbende meromkostninger. Arbejdstilsynet bekræfter, at disse skøn fortsat er aktuelle.

Foto: arkiv.

Priseksempler

Priseksempel: 50 m2 asbestholdigt tag fjernes med henblik på tagrenovering

Tagrenovering.dk har for nyligt været i kontakt med et saneringsfirma, som gav os adgang til et reelt tilbud på en opgave til en kunde, som blev udført.

Det asbestholdige tag målte 50 m2, og fjernelsen var med henblik på montering af et nyt tag. Selve fjernelsen kommer til at tage to mand 3-4 arbejdsdage.

  • Nedtagning af 50 m2 asbestholdigt tag
  • Inklusive grundig støvsugning af loft, som fjerner alle farlige asbestholdige partikler
  • Saneringsfirmaet tager sig af alt papirarbejdet
  • Saneringsfirmaet tager sig af bortskaffelse af alt det asbestholdige byggeaffald samt miljøafgifter til kommunen, som medfølger.

Pris

  • Kvadratmeterpris: 625 kr. inkl. moms pr. m2 fjernet asbesttag
  • Samlet pris: 31.250 kr. inkl. moms

Priseksempel: 70 m2 asbestholdigt tag fjernes med henblik på tagrenovering

Tagrenovering.dk har for nyligt været i kontakt med et saneringsfirma, som gav os adgang til et reelt tilbud på en opgave til en kunde, som blev udført.

Det asbestholdige tag målte 70 m2, og fjernelsen var med henblik på montering af et nyt tag. Selve fjernelsen kommer til at tage to mand 4-5 arbejdsdage.

  • Nedtagning af 70 m2 asbestholdigt tag
  • Inklusive grundig støvsugning af loft, som fjerner alle farlige asbestholdige partikler
  • Saneringsfirmaet tager sig af alt papirarbejdet, herunder tilladelser og anmeldelser til kommunen
  • Saneringsfirmaet tager sig af bortskaffelse af alt det asbestholdige byggeaffald samt de miljøafgifter til kommunen, som der måtte medfølge.

Pris

  • Kvadratmeterpris: 554 kr. inkl. moms pr. m2 fjernet asbesttag
  • Samlet pris: 38.750 kr. inkl. moms

Ovenstående priser omfatter udelukkende fjernelse og bortskaffelse af asbesttaget. Du kan læse mere om, hvad et nyt eternittag koster i vores artikel her.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Nye regler: Hvilke firmaer må nedtage asbesttag?

Siden d. 1. januar 2025 må nedrivning af asbestholdigt materiale som udgangspunkt kun udføres af virksomheder, der har autorisation til nedrivning af asbest. Det gælder også ved udskiftning af et asbesttag.

Inden du accepterer et tilbud, bør du derfor kontrollere, om virksomheden fremgår af Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister. Her kan du søge efter virksomheder, der er autoriseret til nedrivning af asbest.

Er der undtagelser fra autorisationskravet?

Foto: arkiv.

Ja. Private og ikke-autoriserede virksomheder må fortsat udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter ifølge Arbejdstilsynet. Det er dog en snæver undtagelse, og kravet om autorisation kan ikke omgås ved at opdele en større opgave i flere små nedrivninger.

Eksempel på undtagelse for autorisationskravet

Arbejdstilsynet nævner som eksempel, at nedtagning af 4-6 asbestholdige tagplader i forbindelse med montering af ét tagvindue kan være omfattet af undtagelsen.

Derimod vil fx 8-12 plader i forbindelse med to tagvinduer som udgangspunkt ikke kunne udføres uden autorisation.

Undtagelsen er indført for at undgå at renoveringsarbejde utilsigtet går i stå. Hvis der er tale om nedtagning af et helt asbesttag, skal arbejdet derfor som udgangspunkt udføres af en autoriseret virksomhed.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvad er bøden for at overtræde autorisationskravet?

Overtrædelse af de nye regler om autorisation kan medføre bødestraf:

  • For erhvervsdrivende er bøden som udgangspunkt 30.000 kr.
  • For privatpersoner er bøden som udgangspunkt 15.000 kr.

Bødestraffen kan skærpes ved grove eller gentagne overtrædelser. Se mere i pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet.

Hvilke regler gælder for korrekt nedtagning af asbesttag?

De grundlæggende krav til, hvordan asbesttag skal nedtages forsvarligt, er i store træk de samme som tidligere. Arbejdet skal fortsat udføres efter Arbejdstilsynets regler for asbestarbejde samt asbestbekendtgørelsen.

De nye regler som trådte i kraft i 2025 handler især om autorisation for nedrivning af asbestholdigt materiale og om krav til uddannelse for personer, der udfører asbestarbejde:

  • Anmeldelse til Arbejdstilsynet: Asbestsaneringen skal anmeldes til Arbejdstilsynet på forhånd og så vidt muligt senest 3 dage, før arbejdet går i gang. Ved akut reparationsarbejde skal anmeldelsen ske, så snart det er muligt.
  • Uddannelse af medarbejdere: Alle, der arbejder med asbest, skal have gennemgået den lovpligtige asbestuddannelse.
  • Brug af værnemidler: Medarbejderne skal bære beskyttelsesdragter og egnede åndedrætsværn under arbejdet for at undgå at indånde asbestfibre.
  • Adgang til omklædning og bad: Der skal på arbejdspladsen være adgang til to adskilte omklædningsrum med et baderum imellem for at minimere risikoen for at sprede asbestfibre.
  • Korrekt affaldshåndtering: Asbestaffald skal emballeres forsvarligt i lukkede containere eller dobbelte plastposer mærket med “ASBEST”. Affaldet skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg.
  • Sikring mod spredning: Arbejdsområdet skal afdækkes og afskærmes med sluser, og der skal løbende gøres rent med støvsuger for at forhindre spredning af asbestfibre til omgivelserne.

Kravene til asbestsanering er omfattende men nødvendige for at minimere de sundhedsmæssige risici. Det kræver stor erfaring og ekspertise at overholde dem. Derfor bør man altid alliere sig med en autoriseret virksomhed specialiseret i asbestsanering.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvornår har mit tag asbest? Tre metoder til indledende vurdering

Eternitplader produceret i dag er asbestfri, men mange eternittage fra før 1988 indeholder det sundhedsskadelige stof. Hvis du har et ældre eternittag, kan du med disse tre enkle metoder selv vurdere risikoen for asbest:

1. Vurder ud fra produktionsåret

Foto: arkiv.

Kender du tagpladernes produktionsår, kan man vurdere, om de sandsynligvis er asbestholdige:

  • Eternitplader fra før 1984 indeholder altid asbest
  • Eternitplader fra 1984-1988 kan indeholde asbest
  • Eternitplader produceret efter 1988 er asbestfrie

2. Tjek nummeret på tagpladerne

For en mere sikker vurdering kan du tjekke for et indpræget nummer på oversiden af eternitpladerne:

  • Starter nummeret med 4 eller 5, er taget uden asbest
  • Starter nummeret med 0 eller 1, indeholder taget asbest

Vær opmærksom på, at der kan være undtagelser, ligesom numrene kan være svære at tyde grundet vejrslid. Nogle plader har slet ingen numre.

3. Lad en fagmand vurdere taget

Hvis du er i tvivl efter at have undersøgt taget selv, eller du vil være helt sikker, bør du alliere dig med en byggesagkyndig til at foretage en endelig vurdering af risikoen for asbest i dit tag.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Hvornår blev asbest ulovligt?

Selvom Danmark officielt forbød anvendelsen af asbest i byggematerialer i 1986, begyndte man i praksis at reducere brugen af asbest i byggebranchen allerede i starten af 1980’erne.

Foto: arkiv.

Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom brugen af asbest blev reduceret, blev det først helt forbudt i 1986.

Hvornår skal mit asbesttag udskiftes?

De asbestholdige bølge- og skifereternit tagplader, som stadig ligger på mange danske huse, blev produceret af Dansk Eternit Fabrik frem til 1988. Disse tages forventede levetid er 40-60 år.

I 60’erne og 70’erne blev der ifølge Danmarks Statistik opført ca. 250.000 typehuse, de fleste med asbestholdige eternittage. Har du et hus fra denne periode med originalt eternittag, har det sandsynligvis overskredet sin forventede levetid og bør udskiftes.

Hvis du er i tvivl om dit tags alder og tilstand, bør du kontakte en tagekspert for vurdering og vejledning i asbestsanering og udskiftning.

Statistik: Hvor mange asbesttage findes der i Danmark?

Foto: arkiv.

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange asbestholdige tage, der findes i Danmark.

Vores beregninger baseret på Danmarks Statistik og BBR-registreret viser, at der i 2023 var over 1,4 mio. bygninger belagt med fibercementtagplader, herunder tage med asbest. Bygninger beregnet til beboelse (parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse mv.) udgør 47 pct. af de 1,4 mio.

Det er dog vigtigt at bemærke, at disse tal ikke kun dækker over asbesttage, idet også fibercementtage uden asbest også er inkluderet i tallet.

Bolius.dk estimerer, at mere end 100.000 danskere bor i huse med asbestholdige tage men uddyber ikke tallet eller kilden yderligere.

Hvordan udføres nedtagning af asbesttag?

Nedtagning af asbesttag er en omhyggelig proces, der involverer flere trin for at sikre beboernes sundhed og miljøet:

1. Forberedelse af arbejdsområdet

  • Asbestsaneringsfirmaet etablerer en sikker arbejdszone med sluser og afspærring med undertryk
  • Der opsættes midlertidige faciliteter som toiletter og omklædningsrum

2. Nedtagning af asbesttaget

  • Saneringspersonalet iført beskyttelsesdragter og åndedrætsværn fjerner forsigtigt asbesttagpladerne
  • Tagpladerne pakkes i særlige lukkede containere for at undgå spredning af asbestfibre
  • Efter nedtagning støvsuges loftet omhyggeligt for at fjerne eventuelle asbestfibre

3. Bortskaffelse af asbestaffald og rengøring

  • Asbestaffaldet transporteres i de lukkede containere til et godkendt deponi
  • Saneringsfirmaet udsteder en affaldsdeklaration som dokumentation for korrekt bortskaffelse
  • Arbejdsområdet og alle overflader rengøres og støvsuges grundigt

Efter endt sanering og slutrengøring er boligen klar til at blive belagt med den nye tagbelægning.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Nyt ståltag ovenpå det eksisterende asbesttag kan i nogle tilfælde være en løsning

Det kan i visse tilfælde give mening at benytte det gamle asbesttag som undertag til et nyt ståltag – en såkaldt tag-på-tag løsning. Her benytter man ståltag (Decra, Metrotile eller Profilmetal), da det er en let tagtype, som kan bæres af det underlæggende asbesttag.

En løsning med ståltag ovenpå det eksisterende asbesttag har både sine fordele og ulemper. Du kan læse mere om nyt tag ovenpå asbesttag i vores artikel her.

Fordele ved tag-på-tag

  • Omkostningseffektivt: Tag-på-tag er det er den billigste løsning, når det asbestholdige tag skal udskiftes. Det skyldes, at du slipper for udgifter til nedtagning af asbesttaget.
  • Forstyrrelser under renoveringen begrænses: Du kan bo i din bolig, mens tagrenoveringen pågår med en tag-på-tag løsning.

Ulemper ved tag-på-tag

  • Mulige skjulte problemer: Ved at dække det eksisterende asbesttag kan man skjule eventuelle eksisterende problemer med taget, såsom utætheder eller skader, som kan forværres over tid.
  • Fremtidige renoveringer: Hvis asbesttaget skal fjernes i fremtiden, kan det være mere komplekst og omkostningskrævende at fjerne både det nye tag og det underliggende asbesttag.
  • Lovgivning og regulering: tag-på-tag er i dag en lovlig løsning i Danmark, men det kan blive ulovligt i fremtiden. I 2019 vedtog Holland en lov om, at alle asbesttage skal være fjernet senest i 2024 grundet sundhedsfaren. Der er risiko for, at EU eller Folketinget indfører lignende lovgivning, som vil gøre tag-på-tag ulovligt.

Typisk vil ulemperne ved en tag-på-tag løsning overstige fordelene. I stedet bør du overveje helt at få nedtaget asbesttaget og lagt ny tagbelægning. Vi anbefaler, at du konsulterer med en uvildig byggerådgiver, hvis du er i tvivl.

Priser for tag-på-tag løsning

StåltagtypePris per m2 inkl. montering og moms men ekskl. tillægsudstyr
Decra (Aerodek) ståltagCa. 1.300 kr. per m2
Metrotile ståltagCa. 1.200 kr. per m2
Profilmetal ståltagCa. 1.150 kr. per m2
Lindab ståltagCa. 1.100 kr. per m2
HP-ståltagCa. 1.100 kr. per m2
Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Må man gerne selv fjerne asbesttag?

Som hovedregel nej. Siden 1. januar 2025 må private ikke selv nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter (se undtagelse her).

Det kan for eksempel være nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader. Hvis der derimod er tale om nedtagning af et helt asbesttag, skal arbejdet som udgangspunkt udføres af en autoriseret virksomhed.

Må jeg køre asbest på genbrugsplads som privatperson?

Reglerne for håndtering og aflevering af asbestaffald afhænger af opgavens omfang og de lokale regler i din kommune.

Ved mindre mængder fra kortvarigt arbejde kan private i nogle tilfælde selv aflevere asbestaffald, hvis det er korrekt emballeret.

Du bør altid kontakte din kommune eller lokale genbrugsplads og følge de kommunale anvisninger, inden du går i gang. Se mere på Borger.dk.

Få 3 gratis tilbud på fjernelse af asbesttag
Gratis, uforpligtende og med hurtigt svar

Må man gerne rense og male taget, hvis der er asbest i?

Ja, som udgangspunkt er det ikke forbudt at rense eller male et asbesttag. Arbejdet skal dog udføres meget forsigtigt, fordi asbeststøv er sundhedsfarligt.

“Der indføres ikke et forbud mod at rense eller male asbesttage, men rensning kan fra 1. juli 2026 ikke længere ske ved højtryksspuling, når tidligere meddelte dispensationer bortfalder.”

Citat: Arbejdstilsynet

Det betyder, at rensning af asbesttage fra 1. juli 2026 ikke længere kan ske ved højtryksspuling. Arbejde på et asbesttag skal fortsat ske efter gældende asbestregler. Du kan læse mere om reglerne i vores artikel om rens og maling af tag her.

Kilder og henvisninger

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.