Håndværkerfradrag: Komplet liste med fradrag og guide til indberetning (opdateret 2025)

Med finansloven for 2025, vedtaget i starten af året med virkning fra 1. januar 2025, er der sket markante ændringer i BoligJobordningen. Håndværkerfradraget er genindført med et stærkt grønt fokus, og Servicefradraget er blevet væsentligt forhøjet og udvidet.

Denne guide giver dig et komplet overblik over reglerne for Håndværkerfradrag og Servicefradrag i 2025, så du ved, hvad du kan få fradrag for, hvor meget du kan spare, og hvordan du indberetter det korrekt.

Hvad er nyt i 2025?

  • Håndværkerfradraget er tilbage (2025-2027): Efter at have været afskaffet, er det nu genindført med fokus på grønne renoveringer og klimatilpasning. Loftet er 8.600 kr. pr. person.
  • Servicefradraget er markant forhøjet: Loftet er hævet til 17.500 kr. pr. person (fra 11.900 kr. i 2024), ligesom du nu også kan få fradrag for bl.a. reparation af hårde hvidevarer og installation af tyverialarm.

Begge fradrag har en skatteværdi på ca. 26%. Det betyder, at du sparer ca. 260 kr. i skat for hver 1.000 kr., du får fradrag for i arbejdsløn.

OpgavetypeFå tilbud
Nye VinduerNye Vinduer – Få 3 gratis tilbud
HulmursisoleringHulmursisolering – Få 3 gratis tilbud
Varmepumpe (Luft-til-vand)Varmepumpe (Luft-til-vand) – Få 3 gratis tilbud
Isolering (Generelt, fx tag/loft)Isolering – Få 3 gratis tilbud
LoftisoleringLoftisolering – Få 3 gratis tilbud
OmfangsdrænOmfangsdræn – Få 3 gratis tilbud
SolcellerSolceller – Få 3 gratis tilbud
JordvarmeJordvarme – Få 3 gratis tilbud
Varmepumper (Luft-til-luft)Varmepumper (Luft-til-luft) – Få 3 gratis tilbud
Faskine/RegnvandsanlægFaskine/Regnvandsanlæg – Få 3 gratis tilbud
Kloakrenovering (fx Strømpeforing)Kloakrenovering – Få 3 gratis tilbud

Håndværkerfradrag 2025-2027: Fokus på energirenoveringer

Det genindførte håndværkerfradrag er målrettet energiforbedringer, grøn istandsættelse og klimatilpasning af din bolig.

  • Maksimalt fradrag: 8.600 kr. pr. person pr. år (kun arbejdsløn inkl. moms).
  • Skatteværdi: Ca. 26% (maksimal skattebesparelse ca. 2.236 kr.).
  • Periode: Gælder foreløbigt for 2025, 2026 og 2027, jf. faktaark på fm.dk.

Hvad kan jeg få Håndværkerfradrag for?

Listen over godkendte ydelser fokuserer på grønne tiltag. Her er nogle af de vigtigste kategorier (den komplette, opdaterede liste findes altid på skat.dk):

1. Isolering:

  • Isolering af ydervægge (inkl. hulmur), tag, loft.
  • Isolering af gulvkonstruktion mod terræn (terrændæk).

Du kan læse hele vores artikel om efterisolering og loftisolering her.

2. Vinduer og døre:

Ovenlysvindue skråt tag
  • Udskiftning af ruder og vinduer.
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre.
  • Nye terrassedøre og franske altandøre (hvor glas udgør størstedelen).

Bemærk: Der gives typisk ikke fradrag for at lave helt nye vindueshuller. Du kan læse hele vores artikel om ovenlysvinduer her.

3. Varmesystemer:

  • Installation/udskiftning af varmepumper (alle typer: luft-til-luft, luft-til-vand, jordvarme).
  • Installation/udskiftning af fjernvarmeunits.
  • Arbejde på radiatorer, termostater og installation af gulvvarme (slanger/rør).
  • Eftersyn af varmeanlæg.

4. Solcelleanlæg og solcelletage

  • Installation, reparation eller udskiftning af solcelleanlæg (medmindre regler for erhvervsmæssig drift anvendes).
  • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere.
  • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller.

Du kan læse hele vores artikel om solcelletag her.

5. Klimatilpasning og Andet:

  • Kloakarbejder på egen grund (fx udskiftning af rør, dræn, opsamlingstank, kloakseparering).
  • Forbedring af ventilation.
  • Skorstensarbejde: Reparation, forbedring (fx isolerende foring, filter, røgsuger), ændring af højde (under visse betingelser), afmontering af brændeovne.
Vigtigt: Du kan ikke få fradrag for udgifter til materialer, kun for selve arbejdslønnen. Du kan heller ikke få fradrag, hvis du samtidig modtager støtte fra fx Energirenoveringspuljen til præcis det samme arbejde. Du skal vælge én af ordningerne pr. projekt.

Servicefradrag 2025: Større beløb, flere muligheder

Servicefradraget giver fradrag for udgifter til en række serviceydelser i hjemmet og haven, såsom rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. I 2025 er opgaver, der er omfattet, øget, og det maksimale fradrag 17.500 kr. pr. person med en skatteværdi på ca. 26%.

Arbejdet skal udføres af en momsregistreret virksomhed eller en privatperson, der opfylder visse betingelser.

Betingelser for fradraget

For at opnå fradraget skal du være over 18 år med dansk skattepligt og bo i boligen under arbejdet. Du kan få fradrag for både helårsbolig (primært folkeregisteradresse) og fritidsbolig (hvis du betaler ejendomsværdiskat). I leje-/andelsboliger gælder fradraget kun for individuelt betalt arbejde.

Al betaling skal ske elektronisk og dokumenteres med faktura der specificerer arbejdsløn separat fra materialer. Håndværkerfradrag kræver momsregistreret virksomhed, mens servicefradrag også kan udføres af privatperson.

Fradrag gælder ikke for arbejde udført af husstandsmedlemmer, eget arbejde, forsikringsdækkede udgifter eller arbejde med anden offentlig støtte. Ægtepar/samlevere kan dele fradraget, mens andre i husstanden kun kan fratrække egne udgifter.

Krav til faktura og betaling

For at dit fradrag kan godkendes, skal dokumentationen være i orden. Fakturaen skal indeholde:

  • Tydelig identifikation af sælger (Navn, adresse, CVR-nr. eller CPR-nr.).
  • Tydelig identifikation af køber (Dit navn og adresse).
  • Dato for arbejdets udførelse.
  • Specifikation af det udførte arbejde (vær specifik).
  • Klar opdeling mellem arbejdsløn og materialer. Kun arbejdslønnen (inkl. moms) er fradragsberettiget.

Betalingen skal være:

  • Digital: Bankoverførsel, betalingskort, MobilePay (til virksomhedens nummer), netbank.
  • IKKE kontant: Kontant betaling giver ikke ret til fradrag, uanset beløbets størrelse.

Gem faktura og dokumentation for betalingen, da Skattestyrelsen kan bede om at se det.

Sådan indberetter du fradraget

Indberetning sker digitalt via Skattestyrelsens TastSelv på skat.dk:

  1. Log ind med MitID.
  2. For 2025 (forskudsopgørelse): Vælg “Forskudsopgørelsen” og find feltet/sektionen for “Servicefradrag” og/eller “Håndværkerfradrag” (typisk felt 460). Bemærk: Skat.dk angiver, at muligheden for at indberette håndværkerfradrag for 2025 muligvis først bliver tilgængelig i TastSelv i løbet af april 2025.
  3. For 2024 (årsopgørelse): Vælg “Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet”. Servicefradrag for 2024 indberettes typisk i rubrik 461.
  4. Indtast de nødvendige oplysninger for hver faktura:
  • Beløb for arbejdsløn (uden moms – systemet kan evt. selv beregne moms).
  • Udførende virksomheds CVR-nummer (eller privatpersons CPR-nummer ved servicefradrag).
  • Betalingsdato.
  1. Godkend ændringerne.

Vigtige tidsfrister

  • Betaling: For at få fradrag i udførelsesåret (fx 2025), skal arbejdet normalt være betalt senest sidste dag i februar året efter (dvs. 28. februar 2026). Betaler du senere, flyttes fradraget til betalingsåret.
  • Indberetning: Fristen for at rette årsopgørelsen for et indkomstår er normalt 1. maj året efter (fx 1. maj 2026 for indkomståret 2025). Du kan også indberette løbende på forskudsopgørelsen.

Er malerarbejde omfattet af håndværkerfradraget?

Nej. Malerarbejde – både indvendigt og udvendigt – er ikke omfattet af håndværkerfradraget i den grønne BoligJob-ordning for 2025–2027.

Ordningen dækker primært energiforbedringer og klimasikring (fx isolering, nye vinduer/døre, varmepumper, ventilation m.v.), men ikke maling.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse: / 5. Antal stemmer:

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Da du fandt denne artikel nyttig...

Del artiklen, hvis du har lyst!

Vi beklager, at artiklen ikke var nyttig for dig

Lad os forbedre artiklen

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel?

17 kommentarer til “Håndværkerfradrag: Komplet liste med fradrag og guide til indberetning (opdateret 2025)”

  1. Er i tvivl om opsætning af vindstopplader kan udløse håndværkerfradrag?

    Vi har fået udskiftet træ til fibercement på gavle, stern og vindskeder – vi mener ikke dette er omfattet af håndværkerfradrag?

    Besvar
    • Hej Gert

      Det er min klare opfattelse, at vindstopplader bør være omfattet håndværkerfradraget. Jeg vil dog anbefale, at du tager kontakt til Skattestyrelsen for en endelig bekræftelse. Du kan kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 28 (mandag 9-17, tirsdag-torsdag 9-16, fredag 9-14) eller læse mere her https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759 .

      Bh Tagtjekker.dk

      Besvar
  2. Hej

    Jeg er i tvivl om understrygning af taget – herunder fjernelse af det gamle mørtel, hvorefter der påny understryges og evt. skiftes et par teglsten er omfattet af håndværkerfradraget?

    Mvh Mette

    Besvar
    • Hej Mette

      Uden at lægge hovedet på blokken vil mit bedste bud være, at understrygning af taget ikke er omfattet af håndværkerfradraget, da denne opgave hverken er energibesparende eller klimasikrende.

      Energibesparende opgaver omfatter renoveringer, som er energibesparende (f.eks. loftisolering, hulmursisolering mv.), mens klimasikrende typisk omfatter omfangsdræn, faskine el.lign.

      Jeg vil dog anbefale, at du tager kontakt til Skattestyrelsen for en endelig bekræftelse. Du kan kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 28 (mandag 9-17, tirsdag-torsdag 9-16, fredag 9-14) eller læse mere her https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759 . Læs eventuelt også vores artikel om understrygning her: https://tagrenovering.dk/understrygning/ .

      Bh Tagtjekker.dk

      Besvar
  3. Vi har fået nyt tag i 2021 og jeg kan læse at vi ikke kan få håndværkerfradrag for arbejdslønnen ifm. udskiftningen. Vi har dog også fået isat ovenlysvinduer og efterisoleret omkring skorsten og andre steder. Er der fradrag for isættelse af nye ovenlysvinduer eller er det kun udskiftning? og hvor meget skal isoleringen fylde før der er fradrag for denne del?

    slutteligt – hvad er baggrunden for at håndværker fradraget ikke gælder udskiftning af tag?

    Besvar
    • Hej Rikke

      Håndværkerfradraget for ovenlysvinduer omfatter desværre kun udskiftning af eksisterende ovenlysvinduer og omfatter altså ikke nye ovenlysvinduer, hvor der ikke før har været ovenlysvinduer.

      Efterisolering af skorstenen er til gengæld omfattet af håndværkerfradraget, ligesom alt andet arbejdsløn i forbindelse med håndværkerfradraget er omfattet af håndværkerfradraget.

      Baggrunden for at udskiftning af taget ikke er omfattet af håndværkerfradraget er, at BoligJobordningen tilgodeser energirenoveringer og klimatilpasning af boligen. Politisk er fradraget altså tiltænkt den grønne omstilling. En tagrenovering er ikke i sig selv hverken en energirenovering eller klimatilpasning, selvom dele af tagrenoveringen – f.eks. efterisolering – er. Og det er netop de energirenoverende dele af tagrenoveringen, som er omfattet af håndværkerfradraget.

      Håber det gav svar, ellers er du velkommen til at vende tilbage. Du kan eventuelt også tage kontakt til Skattestyrelsen, hvis der er andet du er i tvivl om.

      Bh Tagtjekker.dk

      Besvar
  4. Jeg har et hus med built up tag (fladt tag med tagpap). Der er nu lagt et nyt lag pap på, for at gøre det tæt. Kan jeg trække arbejdslønnen fra?

    Besvar
    • Hej Oliver

      Installationen af ladebokse og ladestandere til elbiler er desværre ikke omfattet af håndværkerfradraget.

      Bh Tagtjekker.dk

      Besvar
  5. Kan man få håndværkerfradrag for fjernelse af udvendig skorsten? Selve den indvendige skorsten bevares, men er muret inde og ikke i brug. Nu vil vi have fjernet skorstenen på taget, ifbm. nyt tag.

    Besvar

Skriv en kommentar

Bemærk: Vi besvarer kun generelle spørgsmål til artiklens indhold i kommentarsporet. Hvis du ønsker at få behandlet din byggeopgave, kan du finde vores samarbejdspartner øverst på siden.